Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.1 2005
Af Otto Buhl

Det har nu vist sig - efter 5 års forløb -, at de to eneste eksemplarer af de meget ens hvepselignende svirrefluer i slægten Chrysotoxum, jeg fandt på turen til Gotland 26. juni – 11. juli 1999, begge er meget ualmindelige svirrefluearter her i Norden.
Fluerne er blevet bestemt til art ved stor assistance fra Rune Bygebjerg, der har haft dyrene til undersøgelse, og ved hjælp af de rette bestemmelsesnøgler er det lykkedes. Begge arter er i Norden nu kun kendt fra Sverige.
Der er 3 arter hvepsesvirrefluer på den svenske rødliste, hvoraf den ene - sidstnævnte i denne artikel – kun er medtaget for helhedens skyld. Den anses for uddød (forsvundet) i Sverige, mens de to andre rødlistede arter nu er repræsenteret ved hvert sit nye eksemplar, fra den fine tur vi havde til Gotland i det helt utroligt gode sommervejr.
Fluerne blev fundet henholdsvis 30. juni og 9. juli 1999. Yderligere fakta om fund af arterne og deres udbredelse er hentet fra den svenske rødliste.
I Danmark har vi 6 andre arter i slægten Chrysotoxum, hvoraf den ene er meget sjælden (C. verralli Coll.) - kendt i 4 eksemplarer, sidst fundet i 1970 på Falster.

Åttafläckig Getingblomfluga (Otteplettet Hvepseblomsterflue)
Chrysotoxum octomaculatum Curtis, 1837


C. octomaculatum 1 han Fridhem, Gotland, 30.VI.1999, Skvalderkål (Kirskål) (Aegopodium podagraria) (O. Buhl)

Frem til omkring midt i 1800’tallet synes arten ikke at have været ualmindelig i Sydsverige. I samlinger fra den tid foreligger mindst 20-30 verificerede fund fra Skåne, Blekinge, Småland, Östergötland, Västergötland, Bohuslän og Uppland (Stockholm).

Fra 1900’tallets første halvdel findes færre end 10 verificerede fund fra Småland, Öland og Gotland. Desuden findes ikke-verificerede oplysninger om fund fra Skåne og Östergötland. De sidst kendte ex af C. octomaculatum er fra Fårö, Gotland 1950, herefter kendes ingen svenske fund.

I den svenske rødliste angives arten at være tilknyttet naturtyperne H, J og S. Det er havmiljø ved sandstrande og klippekyster, i jordbrugsområder og i mere eller mindre træbevoksede områder og skov. Det nævnes, at arten behøver områder med spredte løv- og nåletræer samt også i gamle klitområder. Den kan, som følgende art C. elegans, være afhængig af myrer, og arten er formodentlig gået stærkt tilbage på grund af ændrede betingelser på hidtil upåvirkede naturområder fx ved opvækst, tilplantning eller landbrugspåvirkning. Arten kan derved være forsvundet fra Sverige !!

På Gotland blev octomaculatum imidlertid fundet ca. 6 km sydvest for Visby i parkområdet tilhørende pensionatet Fridhem, der ligger helt ud til kystskrænterne af kalksten på vestsiden af øen. I området gror en del Ask (Fraxinus excelsior). Fluen sad i blomsterne af en gruppe Skvalderkål (Aegopodium podagraria), der voksede ved ’vor egen’ lille rislende bæk, der her løb ud til kysten. Trods dagligt tilsyn med planterne på forskellige tidspunkter af dagene i resten af perioden vi boede på Gotland, blev ingen yderligere ex af hvepsesvirrefluer observeret på stedet.

I landene omkring Sverige er fluen kendt fra Finland i 1800’tallet, Letland og Litauen. Ellers udbredt i England, Holland, hele Sydeuropa og mod øst Rusland. Den anses for mere eller mindre truet i samtlige lande.


Elegant Getingblomfluga (Smuk Hvepseblomsterflue)
Chrysotoxum elegans Loew, 1841
- 1 han Västerhejde, 9.VII.1999, Foldfrø (Spenört) (Laserpitium latifolium).


C. elegans - Västerhejde, Gotland, 9.VII.1999, Foldfrø (Spenört) (Laserpitium latifolium) (O. Buhl)
Foto OB

Der findes litteraturoplysninger om arten fra Skåne, Halland, Småland? Öland, Gotland og Västergötland. Det har imidlertid vist sig, at de museumseksemplarer, man har kunnet kontrollere, alle har tilhørt anden art, hvilket dog ikke udelukker, at enkelte fund af C. elegans kan være gjort i det sydligste Sverige.

De eneste verificerede fund af elegans stammer fra Öland 1953 - uden lokalitetsangivelse, samt i 1981 fra Torslunda på Öland lige øst for Kalmar. Larven af elegans er sandsynligvis, som hos de øvrige arter i slægten, predator på rodbladlus, og arten kan derved være knyttet til åbne landskaber, alvar og hedeagtige områder; larven formodes at leve i forbindelse med myrer.

Eksemplaret af C. elegans fra Gotland fouragerede på skærmene af Foldfrø (L. latifolium), der er en skærmplante, som minder en del om Skov-Angelik (Angelica sylvestris). Findestedet øst for Västerhejde ligger syd for Visby og omkring 4 km i luftlinje sydøst fra Fridhem. Området er urørt græsland med hedeagtige, tørre pletter med lav plantevækst og spredte løvtræer til mere sammenhængende skov; jordbunden var til den tørre side, men så ud som om de åbne områder kunne være mere engagtigt fugtige i regnperioder.
Foldfrøplanterne voksede i ret stort antal spredt i hele området og langs grusvejen, men alligevel blev kun et enkelt eksemplar af hvepsesvirreflue observeret trods ihærdig gennemgang af en stor del af planterne. Vejret var den pågældende dag med fuld sol og trykkende varmt, så det næsten var ubehageligt.
I den svenske rødliste angives arten at være knyttet til naturtype J, hvilket betyder jordbrugsområder med spredt trævækst, alléer, slotsparker, gårdmiljøer, alvar, lyngheder, mergelgrave og damme.

Der kendes ingen fund af Chrysotoxum elegans fra det øvrige Norden. Arten er kendt fra stort set hele det øvrige Europa, men artens udbredelse mindskes hurtigt i takt med at dens habitater ødelægges. De steder den endnu forekommer, er den sjælden og lokal.
- - - -

Den tredje svenske rødlistede art Chrysotoxum er
Smal Getingblomfluga
Chrysotoxum lineare (Zetterstedt, 1819)

Dens rødlistebedømmelse baseres bl.a. på følgende :
Kun ét kendt fund i Norden - Öland, Borgholm, 1819.
Ellers forekommer arten reliktagtigt i Europa med små populationer. Stærkt truet og i tilbagegang på europæisk plan og stærkt truet i alle lande, hvor den endnu findes.

Begge på Gotland nyfundne arter C. elegans og C. otomaculatum er fundet, lever eller har levet i Sverige på arternes udbredelsesmæssige nordgrænse.
Fundet af to så sjældne arter hvepsesvirrefluer på Gotland indenfor en tidsperiode af kun 9 døgn sammen med det solrige sommervejr alle dagene, kan umiddelbart få mig til at spekulere over, om de to arter nu også er hjemmehørende på øen, eller om det i virkeligheden drejer sig om trækdyr fra Baltikum – eller fra andre områder på den anden side af Østersøen ?
Der kan vist ikke herske tvivl om, at de relativt kraftige hvepsesvirrefluer er gode flyvere og vil være i stand til at tilbagelægge lange strækninger.
Foruden at fundene gøres indenfor den korte tidsramme på få dage, er det egentlig også bemærkelsesværdigt, at svirrefluerne findes indenfor et så snævert geografisk område på øen; men det kan være helt tilfældigt.
Jeg vil lade mulighederne for migration stå åbne ! Det er påfaldende, at arter, der senest er fundet 1950 og 1981, pludselig kan optræde samtidigt indenfor få dage på Gotland.