Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.2 2005
Af Otto Buhl

Opdateret 20. jan. 2018

I en duplikeret oversigt ’Dyre- og Planteliv på Sprogø’ udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, 1989 af cand. scient Erik Wederkinch, Vestsjællands Amt, fremgår det i en registreringsliste over familien Tephritidae (Båndfluer), at der blev fundet 3 arter på Sprogø i 1989, hvoraf den ene art var ovennævnte Euphranta connexa. Båndfluen blev verificeret af Stig Andersen, Zoologisk Museum i København (ZMUC).
Belægsmateriale blev herefter søgt på ZMUC, men der fandtes ingen eksemplarer fra Sprogø i tørsamlingen, om der evt. findes eks. som spritpræparater på ZMUC, må stå hen i det uvisse. Der findes ingen overblik eller oversigter, efter hvilke man umiddelbart kan finde frem til sådanne præparater på museet.
En henvendelse til E. Wederkinch klarlagde hændelsesforløbet, da han sagtens kunne huske den markante flue på øens bevoksninger af Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) ved sydkysten, og at den havde optrådt talrigt på planterne sidst i juli 1989.


Fig. 1. Blomstrende svalerodsbevoksning mod sydvest på sydkysten af Sprogø, 21. juli 2005.
Foto OB

Derfor var fluen selvfølgelig et oplagt mål for genfund i sommeren 2005, hvor jeg alligevel sammen med Leif Jensen skulle registrere sommerfuglene på Sprogø, både de dag- og natflyvende. Vi har været på øen en gang hver uge, hele sæsonen igennem, så der har været rige muligheder for at genfinde og følge connexa, og det var med succes.

Båndfluen er i Danmark kendt fra NWZ: Bognæs Vesterskov (Roskilde Fjord) 1936 og Nekselø (Sejerø Bugt) 1958 samt fra 4 lokaliteter i B: Humledal 1932, Ekkodalen 1932, Hammershus 2000 og Svenskehavn 2002. Hertil kommer så populationen fra F: Sprogø 1989 og 2005.

Den første opgave måtte naturligvis være at klarlægge forekomsten af Svalerod på Sprogø, og der viste sig at være to hovedforekomster tilbage på sydkystens strandvolde. En tidligere forekomst på det nordlige gamle Sprogø ligger i dag under motorvejen. Den flotte gruppe sydøst for fyret var uinteressant for fårene i området, mens gruppen længere mod sydvest, der ligger helt åbent på sydkystens strandvolde, var begnavet af enten kreaturer eller får. Forskellen var tydelig, toppen af planterne med knopper og blomster blev gnavet af, selv om Svalerod går for at være en giftig plante.
I litteraturen kan man finde, at man tilbage i tiden brugte Svalerod som lægeplante og anvendte jordstænglen til midler mod flere forskellige dårligdomme som pest, forgiftninger, hjertebanken og vattersot. Så det kan være, plantens overjordiske dele eller nyeste blade er knap så giftige; begge grupper af Svalerod viste sig at være supergode habitater for E. connexa.


Fig. 2. Den anden bevoksning af Svalerod. Planterne er afblomstret og fyldt med udviklede bælgkapsler.
Sprogø sydøst – nedenfor Fyrbakken, 18.viii.2005.
Foto OB

Svalerod har en kort grenet jordstængel, hvorfra der udgår flere oprette skud; bladene er mørkegrønne og blanke, som sidst på efteråret bliver lysende gule. Blomsterne er hvide eller svagt gullige og samlet i kvaste. Bælgkapslerne er 5-7 cm lange og tilspidsede, frøene er sammentrykte og forsynet med silkeglinsende hvid frøuld. Planten har en tydelig østlig udbredelse i landet og findes kun fåtalligt vest for Storebælt.

Foruden båndfluen Euphranta connexa, er der to natsommerfuglearter, hvis larver lever på Svalerod. Det drejer sig om uglen Abrostola asclepiadis, som i Danmark kun findes fast på Bornholm, og vikleren Sparganothis pilleriana der kun har en fast population på Nekselø.


Fig. 3. Euphranta connexa indtager føde i blomsten af Svalerod, 28.vii.2005.
Foto OB

Den 22. juni 2005 viste fluen sig første gang i nettet efter at være ketsjet i svalerodsplanterne; især fandtes den langs kanterne af bevoksningerne, hvor planterne står ud mod åbne solopvarmede stenområder (Fig. 1-2). Her kan fluen ses bevæge sig kravlende hurtigt rundt i planterne, den flyver meget lidt og kun kort, mest kun hvis den skal over et åbent område til nye planter. I fuldt solskin opholder den sig meget lidt og i så fald kun ganske kort tid helt åbent på oversiden af fx blade; mest opholder den sig nede i planterne, hvor der er skiftende sol og skygge. Sidst på dagen eller på dage med drivende skyer, tager fluen oftere korte ophold i solen for at tanke varme. Arten virker således meget varmekrævende og søger områder med specielt mikroklima; herved kan dens udbredelse være begrænset af manglen på egnede levesteder, selv om værtsplanten kan være til stede i antal.

Fluerne bevæger sig meget hurtigt rundt fra bund til top i planterne, mens de kort besøger de hvide blomster efter nektar og pollen; hunnen ses også meget på bælgkapsler af forskellig alder evt. for æglægning. Besøgene i blomsterne giver fluerne næring og sikrer samtidig en god bestøvning og dermed et optimalt antal bælgkapsler til fluens larver – et genialt samspil ! Der blev i øvrigt iagttaget meget få andre bestøvende insekter i svalerodens blomster.

Båndfluen blev iagttaget talrigt i perioden 30. juni til 28. juli. Ved det efterfølgende besøg på Sprogø den 4. august blev ingen fluer observeret. Svalerod blomstrer fra midt i maj til først i august, så fluens flyvetid passer godt med den sidste del af blomstringstiden og sikkert også den varmeste periode, da havvandet da er varmet op. Vejret var samtidigt slået om til en mere ustadig periode – blæsende, køligt og mere regnfuldt, hvilket tilsyneladende brat havde gjort det af med de sidste voksne fluer.


Fig. 4. E. connexa-han, 28.vii.2005.
Foto OB


Fig. 5. E. connexa-hun med tydeligt brodskaft i forlængelse af bagkrop, 30.vi.2005.
Foto OB


Fig. 6. To bælgkapsler fra Svalerod med larvesmuld og en udvokset larve, 19.viii.2005.
Foto OB

Den 28. juli var nogle bælgkapsler blevet gule på planterne, og enkelte bælge var begyndt at falde af og ned mellem stenene under planterne. Normalt bliver kapslerne siddende på planten og modner. Denne ’afstødning’ fra planten gav mistanke om indhold af larver, og det viste sig at være korrekt. Angrebne bælgkapsler havde oftest et gnavet hul i øverste ende af bælgkapslen - kort fra stilken, hvor larve(r) havde forladt kapslen.

Mange gange var larvehullet i den øvre ende på siden af kapslen i enkelte tilfælde i den nedre ende, men aldrig helt ved spidsen. I nogle tilfælde kunne der på siden af bælgkapslen, i dens tiltagende gullige farve, ses en mørkfarvning indefra som om kapslen var ’dårlig’, sådanne bælge var altid beboet af larver.


Fig. 7. 3 orangefarvede pupper i åbnet bælgkapsel fra Svalerod, 19.viii.2005.
Foto OB


Fig. 8. Bælgkapsel med larvers udgangshul i øverste nede, 18.viii.2005.
Foto OB

En bælgkapsel indeholdt 4 larver, og i sådanne tilfælde er hele kapslens indhold blevet omdannet til en grynet masse. Normalt bliver bælgkapslerne forladt af alle larver, som lader sig falde ned til forpupning i jord og planterester mellem sten og i jordoverfladens materialer; men også her er der undtagelser fra reglen. Der blev fundet enkelte orangefar-vede fluepupper i flere bælgkapsler og i ét tilfælde 3 pupper. I de tilfælde hvor bælgkapslen ikke falder til jorden under planterne, men modner siddende på planten, vil evt. pupper blive spredt vilkårligt ud af kapslerne, når de åbner sig i sept.- okt..

Måske er dette også en metode til sikring af artens overlevelse, hvis en prædator er indstillet på at finde fluens vrik-kende og vridende hvidgule maddiker, når de forlader bælgkapslen, og inden de når at skjule sig til forpupning; så vil en ubevægelig puppe ikke vække samme opmærksomhed. Det er tilmed langt senere på året, hvor en evt. prædator til den tid kan være forsvundet. Der blev stadig fundet mange larver helt frem til den 1. september - mod kun en enkelt puppe.


Fig. 9. Bælgkapsel med udgangshul til larve(r) i nedre ende, 18.viii.2005.
Foto OB


Fig.10. Svalerodsbevoksning med mange åbne frøkapsler. Sprogø, Fyrbakken sydøst, 6.x.2005.
Foto OB


Fig. 11. Sprogø sydøst, 6.x.2005.
Svalerodsplanterne er visnet og bælgkapslerne åbnet for frøspredning.
Her ses tydeligt forskellen på en normal udviklet kapsel øverst med frøuld og udviklede frø,
mens den nederste kun indeholder larvesmuld og frørester.
Foto OB

Populationen på Sprogø virker meget livskraftig og individrig, som den åbenbart også var i 1989, hvor fluen første gang blev observeret på øen. Der var samme individrigdom i begge grupper af Svalerod på sydkysten af Sprogø – trods nogen afgnavning af blomstrende topskud på grund af græsning i den sydvestlige plantegruppe mod lavbroen.
OPDATERING:

I ældre botaniske optegnelser bliver der berettet om nogle få voksesteder for Svalerod på selve Fyn. Som regel drejer det sig om meget små bestande, der ikke har nogen interesse for nærmere undersøgelser, da connexa kræver en større bestand for at kunne etablere en fast bestand.
Et sted fandtes dog interessant, ikke mindst fordi voksestedet var kort fra Sprogø, nemlig umiddelbart syd for Nyborg. Ved en undersøgelse af området fandtes en god bestand af Svalerod på kystskrænten ud mod Holckenhavn Bugt, og tilmed var lokaliteten østvendt og derfor ikke udsat for direkte stride vestlige vinde. Her burde der således være grund-lag for at båndfluen connexa kunne trives, og ved en eftersøgning den 5. juli 2010 lykkedes det da også at konstatere tilstedeværelsen af en fin bestand af båndfluen på selve Fyn.
Ved efterfølgende besøg på lokaliteten i 2014 kunne det desværre konstateres, at der sker en kraftig tilgroning med træer og buske på kystskrænten, derfor virker plantens fremtid og dermed også fluens forekomst på lokaliteten ikke sikker og stabil. Bestanden var tilsyneladende stadig intakt og stærk i 2014, hvor flere eksemplarer af connexa blev iagttaget.

Den voksne flue er tidligst blevet iagttaget og set på vingerne den 18. juni 2018, på den varme sydskråning af Fyrbakke på Sprogø; tidligere var tidligste flyvning konstateret 30. juni.
Sydskråningen rummer en lysning med læ, ved sti fra fyret til stranden, hvor der vokser en fin bestand af Svalerod. Lysningen holdes fri for opvækst af buske og træer, og samtidig holdes den fri for slåning af hensyn til den insektvenlige urtevækst på stedet.
På denne soleksponerede, varme lysning blev fluen ketsjet og set i flere eksemplarer, der var stadig ingen fluer i svalerodsbestanden på strandoverdrevet neden for fyret.

Det kan tilføjes, at året 2018 var et særdeles varmt og tørt år. Svalerodsplanterme på strandoverdrevene, hvor gromediet mest er mellem sten, blev planterne observeret ’sovende’ og kun med meget få blomster udviklet eller visnet.
Hvordan bestanden af connexa har klaret sommeren, uden ordentlig blomsterudvikling til fouragering og med meget få eller ingen bælge med frø til larverne, er beklageligvis ikke blevet fulgt nøje i 2018, men måske kan 2019 give et svar. .