Fynske Insekter - Sommerfugle, Guldsmede, Svirrefluer m.m.
Fyn
->Begivenheder
artikel
Apterona helicoidella (Vallot, 1827) - f. helix (Parthenogenetisk)

Velbygget larvesæk



Apterona helicoidella – larvesække
Fotos OB


PSYCHIDAE - Lepidoptera

Apterona helicoidella (Vallot, 1827) - f. helix (Parthenogenetisk)

Otto Buhl

Endnu en ny 'sækspinder' for Danmark er opdaget på Fyn, og alt tyder på, at den har været i DK en længere årrække, og at den kan findes i små populationer spredt langs det danske jernbanenet.

Den parthenogenetiske f. helix er udbredt gennem Vesteuropa til England og mod nord til Sverige og Baltikum og mod øst til Ukraine og ind i Centralasien. Introduceret til USA (fra 1940 i Californien) og Canada.

Den bisexuelle f. crenalella er kendt fra Portugal, Spanien, sydlige Frankrig, sydlige Schweiz og nordlige Italien. Desuden er en enlig vinget han kendt fra Finland, som tidligere har været overset (M. Mutanen).

Foreningens yderst aktive medlem Bo K. Stephensen, der kommer rundt til de små og efterhånden få pletter på kortet, hvor der endnu findes lidt ’vild’ urørt kulturjord til flora og fauna, har gjort fundet midt i Odense på en endnu tilbageværende del af det gamle godsbaneterræn. På denne meget kultur- og lossepladsprægede plet findes endnu ganske lidt af den oprindelige flora, men banefolkene gør alt for at nedbryde de sidste små rester af vilde urter ved sprøjtninger og jord - og gruspåfyldning, så arealet kan anvendes til lejlighedsvise parkeringsformål og aflægningsområde for ødelagte vejmaterialer og skilte mm.


Findestedet på det gamle godsbaneterræn i Odense.
Foto OB


Bo var på en tur den 28. januar 2017, hvor han på en rolig og lun dag ledte efter hvad som helst på banearealet. Der lå bl.a. nogle fliserester, træplader og brædder, som han vendte om, for at se hvad der kunne være under dem. Han undrede sig over nogle sjove sandkornbeklædte snoede tingester, der især sad under nogle af fliserne. Da han ikke umiddelbart var klar over, hvad det var, han havde fundet, tog han 8 -10 stykker med hjem, idet han havde en ide om, at det kunne være nogle billelarver, som havde lavet dem; han lod nogle stykker sidde, men dem har han ikke kunnet genfinde ved senere besøg hen på sommeren.

Sidst på året 2017 tog Bo fundet med ud til mig i Stige, for at jeg kunne prøve at se, om fundet var værd at gemme på eller evt. prøve at klække noget fra. Hos mig stod sækkene også adskillige uger, hvorefter jeg endelig en dag besluttede mig for at hælde indholdet ud til nærmere beskuelse. Denne sneglehussnoede opbygning af sækkene sagde mig et eller andet, men især de små døde larver der fulgte med ud på bordet. Det var jo den manglende art i Psychidae, der flere gange var blevet nævnt på møder og ved andre lejligheder !

Da sækkene havde stået indendørs både hos Bo og mig, var de fra efteråret færdigt udviklede larver blevet provokeret til at komme ud af deres ægsæk, der var 10-15 indtørrede larver, men en enkelt larve var, som det kan ses på billedet nedenfor, meget større end alle øvrige. Den har sikkert kunnet udvikle sig og holde sig i live længere ved at æde og hente væske fra sine døde søskende. Ved nærmere gennemgang af larvesækkene var det kun en enkelt af dem, der indeholdt en intakt ægsæk, hvor larverne kunne være kommet fra, resten af larvesækkene var tomme og hullede eller med gamle rester af ægsække og larvehuder.
br>

Larvesækken fra 28.01.2017, med den tydelige åbne ægsæk stikkende ud af larvesækkens munding.
Foto OB



Ved en eftersøgning 29. november 2017 fandt Niels Lykke omkring 25 larvesække, hvoraf en stor del var ældre sække. Derefter tog jeg selv til byen den 2. december og hentede 14 larvesække hjem, som mest sad under ældre træværk, der var grønt med lichener. Da de havde stået inde ved en temperatur på 18-20 grader hen ved 14 dage, skete der noget i glassene med sækkene. Hos de 4 sække Bo havde hentet hjem, var der 6-8 larver, der allerede havde bygget lidt hus af materiale fra deres mødrene huse. Det er forskelligt, hvor larverne kommer frem fra larvesækken, larverne kan også gnave sig ud gennem larvesækken, der hvor ægsækken sidder. Ved mine hjemhentede sække var der 12-15 nøgne larver, og også enkelte med begyndende husbyggeri. Larverne piskede rundt, men lidt tågevanding fik dem til at falde til ro. Der måtte hurtigt fremstilles et larvebo/miljø, så den 11. december 2017 fik jeg brygget noget sammen, lige inden sneen meldte sin ankomst et par dage efter. Kassen blev beplantet med forskelligt grønt, som endnu kunne findes fx storkenæb, bellis, merian, fuglegræs, rapgræs og noget mos, der blev holdt vedlige ved kunstigt lys; halogenlyset gav samtidig en temperatur omkring 20 grader. Den 12.-15. december blev der for alvor bygget sække af små stykker plantedele som bark og lichener - sammen med at 1½ mm nøgne, lyserøde og krumme larver krablede lystigt rundt på dertil anbragte fyrrekviste med lichener som blev vandet dagligt med svag vandtåge; der har anslået været i alt omkring 25 larver.

Alt så således positivt ud i ca. 2 uger, og der blev gnavet grundigt især i bladene af fuglegræs og rapgræs, men så begyndte antallet af synlige larver at blive færre samtidig med, at de ikke var at finde siddende i ro nogle steder – årsagen til deres sporløse forsvinden kendes ikke !?


Små nye larver af A. helicoidella,
fotos OB



Larve raspende i overfladen på rapgræs

Fouragerende larver

Måske har der været et/nogle smarte rovdyr i burets bundlag, fx af rovbille eller skolopender (et par nyfødte edderkopper blev fundet i tide); eller manglede de små larver en bestemt slags animalsk føde, de er tilsyneladende udstyret med et kraftigt mundtøj hertil ? Eller det kan være, de manglede nogle flade, varme småsten at gemme sig under ? Måske er højere temperatur sagen ?

Selv om buret stod inde til hen i marts måned 2018 og derefter udenfor i haven, så skete der ikke mere – ikke en eneste larvesæk blev senere observeret !

Hen på den fantastiske sommer 2018 - den 1. august - fandt Bo 6 mindre halvvoksne larvesække siddende under træbjælker og brædder, som lå på jorden på det gamle baneterræn ved den nedlagte Marslev Station øst for Odense; de fik lov til at blive siddende.

Samtidig var der forlydender om yderligere fund andre steder i landet ?

RETTELSE:
I Ent. Medd., 2018: 16 – er Apterona helicoidella ved en fejl angivet som fundet første gang på Odense baneterræn, 28.i.2016 – årstallet skal retteligt også være 2017 !



Findestedet ved Marslev baneterræn, 2018.
Foto BKS




Larver af A. helicoidella har gang i sækbyggeriet medio december 2017.
Fotos OB


Erfaringerne fra findestederne har indtil videre vist, at områderne på lokaliteterne, hvor sække har kunnet findes, er meget små. Findestedet i Odense udgøres af et område på højst 30 x 30 m; udenfor dette område har det ikke været muligt at finde én eneste larvesæk af arten. Fundet fra Marslev jernbaneterræn, mellem Odense og Langeskov, synes ligeledes at være indenfor et yderst begrænset areal.

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ dec. 2018 – OB