Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.2 2001
Af Otto Buhl

Slægten Euphranta omfatter ca. 90 fluearter i 3 underslægter, og den største udbredelse har de i Asien og Australien. Fra Europa kendes 2 arter i hver sin underslægt. Båndfluen Euphranta toxoneura tilhører underslægten Rhacochlaena Loew, hvori der er kendt 2 arter fra palæarktis.
Fluen blev fundet på en lysekskursion til Gyldensteen den 7.vii.2001. Torben Rasmussen havde sørget for tilladelse til lyslokning ved et sumpområde umiddelbart vest for hovedbygningen med parken og havde inviteret undertegnede med til at udforske stedet. Det var en stille, overskyet og lun sommeraften med god flyvning af mange insekter. Lokaliteten er karakteriseret ved rørsump omgivet af skov. I kanten af sumpen og langs skovvejen vokser en del Selje-Pil (Salix capréa). Fluen sad først på aftenen øverst i en æggebakke under min 125 w kviksølvdamplampe, og der blev kun set det ene eksemplar af den for mig ukendte båndfluelignende art, som derfor blev taget med hjem til nøjere nærstudier. Det viste sig ganske rigtigt at være en båndflue, og den viste sig tilmed at være en han af ovennævnte art E. toxoneura.
Båndfluen har en vingelængde på ca. 5 mm og dermed et vingefang på ca. 11 mm. Den har en ret umiskendelig vinge-tegning, der består af 5 isolerede, mørke områder, hvor vingespidspletten er størst med en omkranset lys plet yderst i radialcelle 4+5.


Båndfluen Euphranta toxoneura han – fundet på lys.
F: NG7158 Gyldensteen, Ålebækken, 7.vii.2001 (leg. O. Buhl). Vingefang 11 mm.
Foto OB

Dens levevis er enkeltstående indenfor Tephritidae, idet dens larve er yngelparasit og røver i bladgaller på Pil (Salix sp.), hvor en art bladhveps Pontania sp. (Hymenoptera, Tenthredinidae) udvikles. Fluens flyvetid angives i litteraturen til maj-juni, men flyver altså også ind i juli. Arten er kendt fra det vestlige (østlige England) og mellemste Europa samt fra Ukraine. Den findes mest enkeltvist, men kan lokalt optræde i antal. Det sidste har fx været tilfældet på en lokalitet i Schweiz, hvor der er taget ”et større antal” i en lysfælde.
Under gennemgang af dansk båndfluemateriale bl.a. på Zoologisk Museum i København (ZMUC) og ved bestemmelsen af alt båndfluematerialet fra Århus (NHMÅ) i vinteren 2000-2001, er jeg ikke stødt på et eneste eksemplar af arten, hvorfor jeg antager, at ovennævnte fund er det første danske.

EFTERSKRIFT – 2007 (red.)
Denne antagelse var imidlertid forhastet. Det viste sig, at båndflueeksperten i Schweiz, Bernhard Merz, havde haft hjemlånt dansk fluemateriale fra ZMUC, og heriblandt var der to danske eksemplarer af toxoneura, der pludselig sad tilbageleveret i København :
WJ : MH43 Husby Klitplantage, 1 stk. 8.-9.vi.1980 (Stig Andersen, Verner Michelsen, coll. ZMUC) og
SJ: NF68 Birkepøl, Als, 1 stk. 5.v.1989 (Verner Michelsen, coll. ZMUC)

Efterfølgende har jeg ved gennemgang af en privat samling tilgået ZMUC konstateret endnu et dansk eksemplar, som er fra
NEZ : UB47 København, Østre Gasværk, 1 han 7.vi.1983 (Johannes Hansen, coll. ZMUC).

I 2002 har Rune Bygebjerg fundet to desværre endnu ikke helt udhærdede eksemplarer i NWJ : NH15 Mønsted Kalkminer, 2 stk. 9.v.2002 (Rune Bygebjerg).

Ved udgangen af 2007 er der således konstateret 6 danske eksemplarer af arten.