Coleoptera : Coccinellidae Harlekinmariehøne (Asiatisk Mariehøne) Harmonia axyridis (Pallas) - også fundet på Fyn Af Otto Buhl
Mariehønen fra Asien blev fundet i Danmark første gang i 2006	To former af Harmonia axyridis (P.): axyridis f. succinea og axyridis f. spectabilis Foto Skov- og Naturstyrelsen

Dræb dem, lyder anbefalingen fra Skov- og Naturstyrelsen.
Skadedyrlaboratoriet ved Det Jordvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet har også et fint forslag.

Skrivebordsbiologer fører sig rigtig frem på nettet, de tror minsandten, det hjælper at slå et par stykker af den nye bille ihjel. De folk har vist ikke meget begreb om, hvad der foregår i det bakkede kulturlandskab – og ude i verden omkring dem.
Der hersker ren sensationsmentalitet – hvorfor ikke ’dræbermariehøne’ ?
Platheden råder i Danmark !

Den asiatiske mariehøne er typisk 5 -8 millimeter lang og 5 -7 millimeter bred. Dermed er den lidt større end den danske Syvplettet Mariehøne og næsten dobbelt så stor som Toplettet Mariehøne. De to danske almindelige arter mariehøner kendes let på de henholdsvis syv og to sorte pletter på de røde dækvinger.
 

Syvplettet Mariehøne Coccinella septempunctata Foto OB	Toplettet Mariehøne Adalia bipunctata Foto OB	Toplettet Mariehøne Adalia bipunctata f. sexpustulata Er sort m. 6 røde pletter Foto OB	Harlekinmariehøne H. axyridis f. succinea Er orangerød m. 18 sorte pletter Foto OB

Hvorfor er den pæne Harlekinmariehøne så uønsket –

I England har man set, at Harlekinmariehønen har trængt de indfødte arter af mariehøner meget tilbage, og man forestiller sig, at der vil ske noget tilsvarende herhjemme. Det kan blive et problem, hvis der i fremtiden kun vil være én art mariehøne i Danmark. Samtidig er der risiko for, at den asiatiske mariehøne også kan gøre indhug på andre insekter, fx hvis det skulle vise sig, at de også her i landet begynder at æde sommerfuglelarver.
Fra USA er der nemlig oplysninger om, at den nye mariehøne ikke kun æder bladlus, men også kaster sig over sommerfuglelarver. "Om det også vil kunne blive tilfældet i Danmark ved vi ikke, men af forsigtighedshensyn vil Skov- og Naturstyrelsen anbefale, at man bekæmper de asiatiske mariehøns nu, før de kan nå at opbygge en stor bestand," siger Hans Erik Svart. –
Det er en meget klog mand denne Hans Erik, og han er da også biolog ved Skov- og Naturstyrelsen.

Biolog Hans Erik Svart fortæller videre :
"Der er tale om en såkaldt invasiv art, der ikke hører hjemme i Danmark. Invasive arter - som for eksempel dræbersnegl, dræbergople, bjørneklo, rynket rose og mink - kan skabe en række problemer i naturen. Blandt andet fordi de nemt kan udkonkurrere de arter, der allerede er her".
Jamen, det er simpelthen mageløst, han må have læst det i en bog eller på nettet ! Det bliver fremført som at være en ’dræber’, vi her har fået ind i landet ?

Ikke nok med det – en anden instans har også haft meget travlt rent ’videnskabeligt’. Skadedyrlaboratoriet ved Det Jordvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet har dette utroligt forudseende forslag, hvis man opdager den farlige asiatiske mariehøne inden døre.
De har med garanti ikke vidst, hvad pokker de skulle finde på at skrive, så én eller anden begavet fik til opgave at skabe lidt opmærksomhed og sensation !!

Her er citat fra internettet (april 2009 – senere er deres sider dog opdateret !) :
"Hvis der er mange mariehøns, kan det være til stor gene at dele hus og hjem med den lille bille. Mariehøns udskiller en ildelugtende væske, når de bliver forstyrret. Desuden kan de svine tapeter og gardiner til. Der er også beskrevet tilfælde af allergiske reaktioner overfor den asiatiske mariehøne.
Ofte opsøges de samme huse år efter år som vinterkvarter. Man kan forsøge at holde stand mod mariehønsene ved at tætne revner og sprækker for at forhindre, at billerne trænger ind i huset. Har mariehønsene allerede fundet vej ind i huset i generende mængder, kan man fjerne dem med en støvsuger."

Jeg tror sørme, man har genopdaget støvsugerens funktion i Århus ! Desuden opfordres vi indirekte til at få anskaffet mørtel og spartelmasse til vore rådne og nedrivningsmodne boliger, inden invasionen kommer op i omdrejninger. Uha, uha - hvor lyder det farligt !! Det kan jo blive nødvendigt at tape kattelem, udluftning, utætte døre og vinduer til !


Fakta

Udbredelse og biologi
Arten lever i sit naturlige udbredelsesområde fra det centrale Sibirien (Altai-bjergene og Bajkal-søen) i vest til Japan i øst.
Mariehønen er indført fra forskellige steder i det asiatiske område til brug i biologisk bekæmpelse både i USA og Europa. Den har været anvendt både i væksthuse og på friland, så det er ikke så underligt, det er gået galt. Den har etableret sig i naturen og spredt sig i store dele af Nordamerika og Europa. I USA har arten været etableret i naturen siden 1988.
Fra Storbritannien og Belgien angives de to træer Lind og Ahorn at være H. axyridis fortrukne tilholdssteder. I København blev der således i 2007 fundet mange pupper på plankeværk under Ahorn, men Ahorn har også tit større angreb af bladlus.

Harlekinmariehønens former
Mariehønen er oprindeligt beskrevet i en smuk sort form med røde pletter fra den vestlige del af dens naturlige udbredelsesområde. Formen har på hver dækvinge 6 røde, orange eller gule pletter (Harmonia axyridis f. axyridis).
Ellers er Harlekinmariehønen uhyre variabel af udseende (polymorf) med et utal af typer og former. Et antal af disse former har været beskrevet som forskellige arter og endog fordelt på flere slægter. Ved opdrætsforsøg er dominans og arvegang blevet klarlagt, så antallet af former nu er betydeligt nedbragt.
Harlekinmariehønen har siden 1999 været under spredning i Europa. I 2006 blev den observeret første gang i Danmark, idet den blev fundet i lysfælder placeret på Møn og i København. I efteråret 2007 viste fund af pupper, at arten med sikkerhed havde etableret sig i København. Fundomstændighederne og mariehønens former tyder på, at billen er fløjet til landet fra syd op over Østersøen. I det indre København optrådte mariehønen talrigt sent på året 2007 og i februar 2008, hvor 822 eksemplarer af arten blev indsamlet som voksne og pupper på Østerbro, Nørrebro og København C.


Overvintret Harlekinmariehøne H. axyridis f. succinea - F: NG8944 Stige, 10.iv.2009.
Foto OB

Materialet blev sorteret og optalt i former, og det viste sig, at over 90% af materialet var f. succinea (767 eks.), 5.6% var f. spectabilis (46 eks.) og resten fordelt på de to former f. conspicua (7 eks.) og af den oprindelige beskrevne form f. axyridis (2 eks.).
Mange individer af f. succinea var melaniserede, altså mere eller mindre mørke i de røde områder med varierende tilbageblevne rødlige tegninger og områder; sådanne individer henføres alle under f. succinea. Formen succinea kan også være meget lys med færre og minimerede sorte pletter.
Den melanistiske form f. spectabilis er sort med 4 røde pletter, men den kan også variere – især de to bagerste røde pletter – så dyret kan minde meget om f. conspicua.
Sådanne eksemplarer kan være vanskelige at identificere, da den melanistiske form f. conspicua også er sort, men med kun én rød plet med ofte sort kerne på hver dækvinge.
Fundet af de 2 eksemplarer af den smukke f. axyridis i materialet fra to forskellige steder i København C er, så vidt man ved, de første fund i Europa, og formodes at være de første fund uden for artens naturlige udbredelsesområde i Asien; formen er ikke fundet i Nordamerika. Kort efter de danske fund, blev formen dog også meldt fra Tjekkiet.

Foruden de nævnte former af Harlekinmariehøne er der stor variation i de enkelte former.
Harlekinmariehøne kan kendes fra andre danske mangeplettede mariehøns på sin størrelse og den lyse pronotum; hos mørke former har den altid den lyse yderkant hele vejen langs pronotum. Hos f. succinea danner den mørke tegning øverst på pronotum ofte bogstavet M eller en massiv trapez – set fra bagenden af billen.

H. axyridis f. succinea - F: NG8944 Stige, 10.iv.2009. Foto OB

H. axyridis f. spectabilis - F: NG0703 Svendborg Naturskole, xi.2007. Foto OB

Danske fund
Som nævnt blev de første eksemplarer af Harlekinmariehøne fundet i lysfælder på LFM: Møn og i NEZ: København i 2006.
Herefter optrådte mariehønen talrigt i NEZ: Det indre København i 2007.
Samme år blev Harlekinmariehønen fundet i flere eksemplarer i F: Sydfyn fra Fåborg til Svendborg øst - i to former:
f. succinea og f. spectabilis.
I 2008 blev billen fundet yderligere i NEZ: Det nordlige Københavnsområde; SZ: Regnemark v. Køge og Næstved; LFM: Bandholm og Sundby v. Guldborgsund samt B: Dueodde.

Fynske fund
2007:
Svendborg, 1 stk. f. spectabilis 13.v.2007 (Ulla Friborg)
Fåborg, 1 stk. f. succinea 14.x.2007 (Gunnar Knudsen)
Fåborg, 3 stk. 4.xi.2007 (Gunnar Knudsen)
Svendborg Naturskole, 1 stk. f. spectabilis xi.2007 (Erik Ehmsen)

2008:
Svendborg, 1 stk. f. spectabilis 10.iv.2008 (Anne Vibeke Tossell, Ruth Ahlburg)
Svendborg, 1 stk. f. succinea 4.v.2008 (Kent Christensen)
Odense, gamle gasværksgrund, 1 larve 26.vi.2008, på Ager-Tidsel (Anni Lene Nielsen)
Ærøskøbing, Tivoli, 1 stk. 9.vii.2008 (Kim Bang Jensen)
Ærøskøbing, 1 stk. f. succinea 12.vii.2008 (Richard Ipsen)
Fåborg, 1 stk. 23.vii.2008 (Gunnar Knudsen)
Ristinge Strand, Langeland, 1 stk. død 23.vii.2008 (Morten D. D. Hansen)
Odense N, Stige, 2 stk. f. succinea (den ene melanistisk kun 16 pletter) 29.vii.2008 (Otto Buhl) – begge kom til kviksølvlys om natten.

2009:
Fåborg, 1 stk. 11.i.2009 (Gunnar Knudsen)
Odense N, Stige, 1 stk. f. succinea 16.iii.2009, i bistade (Otto Buhl)
Odense N, Stige, 1 stk. f. succinea 10.iv.2009, i sol på brombærranke (Otto Buhl)

 

	Fakta om Harlekinmariehønens larve
	Harlekinmariehønen har en let kendelig larve. Den er klart tofarvet sort og rød – forkrop og ben helt sorte, bagkropssidekanter er røde med røde torne. Billedet af en larve med sit private spisekammer i form af en bladlusekoloni på en Ager-Tidsel er taget på Odenses gamle gasværksgrund af Anni Lene Nielsen den 26. juni 2008

Kilder :
Flora & Fauna 114 (1): 9 -13. 2008
Fugleognatur.dk