NY BÅNDFLUE (Diptera: Tephritidae) i Danmark

Chetostoma curvinerve Rondani, 1856

---

Otto Buhl


Status:
Ny art for Danmark -
F: PG0159 Langø, Kvikgræsset Langøvej, Hindsholm, 1 hun 16. januar 2012 (Bo K. Stephensen).

Fluen blev nedbanket fra grene af Skov-fyr (Pinus sylvestris) i et sommerhusområde, hvor der også vokser Vild Kaprifolie (Lonicera periclymenum), og dyret blev hjembragt levende.
Eksemplaret er stadig levende 1. april 2012, da det står køligt i bur indendørs og fodres med lidt sukkerlokning iblandet honning opsuget i papir. Selv under disse forhold er det en meget livlig art, der kun holder sig i ro korte øjeblikke, når det er lyst.
Fluen går sammen med 3 andre overvintrende arter båndfluer Tephritis bardanae, T. hyoscyami
og T. vespertina.
Alle 4 fluer blev fundet omkring samme tidspunkt - midt i januar 2012.

Levested:
Formodentlig søger arten varme lokaliteter med Vild Kaprifolie (Lonicera periclymenum) og evt. Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum). Måske kan den dyrkede form af Dunet Gedeblad (Lonicera sp.), der bærer mange bær, også anvendes som værtsplante af C. curvinerve. Busken plantes mange steder langs veje, i kommunale plantninger i byer, i hegn, i skovbryn og anvendes også som haveplante.
Bymiljøer kan således ikke udelukkes som levested for curvinerve.
Det danske findested er kystnært, som hovedparten af findestederne i Holland (Smit, 2005) og England (White, 1988).

Flyvetid:
Fluen angives at flyve i to generationer i det sydligste Europa febr.- april og juli - okt. (Merz, 1994).
Når en hun kan nedbankes i Danmark fra Skov-fyr (Pinus sylvestris) den 16. januar 2012 på Langø, Kvikgræsset-Langøvej, må det betyde, at pågældende flue er klækket i efteråret 2011 og har søgt ly i fyrren til overvintring på grund af koldere vejr.
I England er curvinerve meldt fra efterår, vinter og forår.
Tidspunktet for det danske fund var umiddelbart før vejret pludselig skiftede fra mild 'grøn vinter' til 'sibirisk vinter' med lokalt ned til minus 17-19° C.
I Holland var der ingen vinterfund, og det tidligste fund om foråret var fra 9. marts 2002, hvor 4 hanner blev fundet i Utrecht (Smit, 2005).


Udbredelse:
På verdensplan er der kendt 14 arter i slægten Chetostoma, hvoraf kun to arter findes i Europa; foruden C. curvinerve findes C. stackelbergi Rohd. 1955, som ikke er kendt fra Danmark.
Chetostoma curvinerve forekommer meget spredt i Middelhavsområdet; Italien, Israel og Nordafrika, men aftager hurtigt i hyppighed mod nord.
I 1987 blev arten fundet i England, Devon, og siden er der kommet flere meldinger (Chandler, 1998; Morris, 1999; Merrifield & Merrifield, 2000).
I Mellemeuropa var den før 1995 kun truffet meget spredt; Østrig og muligvis Serbien.
I 1995 blev curvinerve meldt fra Schweiz (Merz, 1996) og blev samtidig for første gang meldt fra Spanien af Merz med to eksemplarer fra 1993.
I år 2000 (25.-28.iv.) blev det første eksemplar fundet i det allersydligste af Holland i en Malaisefælde (Van Aartsen, 2001), siden er der i Holland fundet mange eksemplarer.
I vore nærmere omgivelser mod sydvest er fluen således nu kendt fra flere end 20 spredte fund fra South Wales og i det sydlige England, Cornwall, Dorset, Surrey og Sussex (White, 1988); særligt i de kystnære områder, og den er fundet ved skovkanter, krat og også i haver. Fundene i Holland er også især knyttet til kystnære lokaliteter ud til Nordsøen i den sydlige del af landet (Smit, 2005). Der foreligger oplysning om, at arten er kendt fra Belgien og Tyskland (Smit, 2010).

Kendetegn:
Arten hører til de lidt større blandt båndfluerne med en kropslængde på ca. 7½ mm; den har relativt brede vinger og en meget karakteristisk vingetegning.
Vingelængde : 6.0 - 6,5 mm.
Hunnen har et kort lyst brodskaft (oviscapt), som på undersiden har en mørk midtlinje på langs, der slutter med mørkt på brodskaftets spids. Desuden findes et par mørke aflange pletter ved roden af brodskaftet på undersiden af 6. underled (sternit).
Hannen er udstyret med to meget synlige og kraftige peristomalbørster af mørke, stive hår nederst fortil på hovedet, der rager ret fremefter fra hovedet og bøjer lidt mod hinanden i spidserne.
Kroppen er ensfarvet blank gulligt-orangebrun med sort bagscutellum (postscutellum.). Forryggen (prescutum) er udstyret med tre tynde mørkere linjer.

Forveksling:
C. curvinerve kan forveksles med Chetostoma stackelbergi Rohd., 1955, men den art er lidt mindre og har en lys plet i den basale radialcelle i et større gulligt flet midt på vingen. Ikke kendt fra DK.

Variation:
Ingen kendte.

Biologi:
Artens biologi er ukendt, men der menes at være en forbindelse til Lonicera sp. (Gedeblad = Kaprifolie sp.) og måske også andre bærbærende planter.
Om curvinerve har et eller to kuld årligt hos os er uvist, men det forekommer underligt, at arten overvintrer som voksen her i Danmark og flyver tidligt i Holland (marts-maj), hvis den skal lægge æg på bær af Lonicera sp. i løbet af foråret. Kaprifolierne har ikke bær før hen på sommeren, og så længe lever en overvintret båndflue ikke. Hvis arten har to kuld, må den nødvendigvis lægge sine æg på en anden vært om foråret, eller hvad gør den ?
Voksne hunfluer i eftersommmeren kan således godt tænkes at lægge æg på eller i bær af Kaprifolie sp., hvor de udvikles. Alle fuldtudviklede larver forlader så bærret i løbet af efteråret og overvintrer i jorden som pupper, mens enkelte individer klækker allerede i efteråret og derfor skal overvintre som voksne fluer ??
Det kan se ud til, at kun et fåtal curvinerve klækker i efteråret og forsøger overvintring, mens hovedparten overvintrer som puppe i jorden og klækker tidligt eller i løbet af foråret. Da fluen oprindeligt kommer fra varmere himmelstrøg har den måske en flyvetid spredt mere ud gennem det meste af året.
Den voksne flue er i Europa meldt fra fund både efterår, vinter og forår, men mangler i en periode omkring juni måned. Fra Holland, Utrecht er der melding om 4 hanner fra den 9.iii.2002, og en melding fra Gronsveld om 9 hanner og 1 hun fra perioden 21.iii.-2.iv.2005 (Smit, 2005).
I England er der ketsjet en han fra Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna) den 15. september 2010 i Ensworth, Hampshire (Bryan J. Pinchen, okt. 2010).
En slægtning Chetostoma continuans Zia. udvikler sig som larve i frugter af Lonicera sp. i Rusland (Kandybina, 1977). Den ene af de to arter Chetostoma i USA og Canada udvikler sig også fra bær på Lonicera sp. (Foote et al. 1993). Derfor er det sandsynligt, at C. curvinerve har en lignende biologi, men beviset herfor mangler.