Begivenheder
24. januar 2025
Navigation1. Fynske fund af Etiella zinckenella (Treitschke, 1832) (Lep., Pyralidae.)
Af Otto Buhl
Et væsentligt skadedyr rundt om i verden.
Udpræget migrant i DK.
Ovenstående billede er af ukendt østeuropæisk afstamning.
Morfologi og biologi.
Generelt er arten termo- og xerofil, og den er i stand til at overleve i en lang række miljøer.
Økonomisk betydning.
Begnavede, udhulede frø mister deres handelsværdi og bliver uegnede til såning; såning af kornbælgplanter placeret i nærheden af skovbeskyttelsesbælter sammensat af ægte eller falsk akacie er især stærkt beskadiget. Den største skade er synlig i det sydlige Ukraine (inklusive Krim), Nordkaukasus, nedre Volga, hvilket er mindre almindeligt i Moldavien.
Kontrolforanstaltninger: Såning af kornbælgplanter i tidligt optimale perioder; høst henrettet til det rette tidspunkt; 20-25 cm dybde under vinter-pløjning; rumlig isolering fra plantager af ægte og falsk akacie; insekticidbehandlinger kort tid før larven trænger ind i bælgene; resistente sorter.
Prognosering opnås ved hjælp af sexferomonfælder.
Otto og Leif har haft en lysfælde opsat i 2019 i den sydlige del af Stavrby Skov lidt øst for et af Middelfart Kommunes pesticidvandværker, hvorfra vi fik leveret strøm. Skoven er nyligt blevet opkøbt af kommunen og har i tidens løb under privat eje kun haft besøg af få fynske entomologer på mest dag-aftenture; fx Niels Pedersen i 1942-43 i området ved Rudbæks Banke, Strib syd og sikkert også skovens nordlige del; mens den sydlige del af skoven især ved den nye Lillebæltsbro blev afsøgt af Henning Jönsson i årene 1983-85. Stavrby Skov er således et helt ubeskrevet blad med hensyn til egentlig lyslokning, som ikke har været praktiseret i denne skov.
Fælden var placeret ovenfor en sydvest-vendt skrænt med et fugtigt engareal nedenfor, samt skærmet af en nåletræsbevoksning mod nord. Hele området har karakter af blandet løvskov med vekslende partier i et meget kuperet terræn med fugtige partier i lavningerne.
Vi har den procedure, at Leif fjerner alle macros fra fangsten umiddelbart efter fælde-tømning, – og ’bundfaldet’ bliver efter aftale nedfrosset til mig for nærmere eftersyn af micros og andre ordener blandt andet fluer, vårfluer, bred-/randtæger, guldsmede, netvinger, bier, hvepse og cikader.
I ’bundfaldet’ fra en tømning af fælden blev der nu den 27. februar 2020 konstateret et eksemplar af ovennævnte afbillede art i en noget ussel forfatning. Det var helt klemt sammen med vårfluer, myg, biller, fluer og småmicros og ovenikøbet med fedtende bagkrop og sammenklappede vinger. Kun på grund af, at den ene forvinges markante lyse streg var synlig, blev dyret opdaget i ’bundfald’ fra perioden 13.-19. august 2019. Det er ikke lige sjovt at kigge ’bundfald’ igennem efter sådan en fugtig 2019, men denne gang var der dog en gevinst skjult i mængden, nemlig en Etiella zinckenella, - den er gemt som belæg, men kunne være kønnere, selv om det lykkedes også at få bagvingerne foldet ud.
Eksemplaret er 1. fynske fund af denne migrant, der oftest ses i de sydøstlige DK-landsdele.
Det 1. fund i DK af arten blev gjort af Gorm Pallesen, 27.07.1969 i Boderne på Syd-Bornholm – pudsigt nok samme nat, hvor jeg sad mellem klipperne på østkysten i Svenskehavn og fangede Hydraecia nordstroemi !!
- og Warszawapagten holdt flådeøvelse i Østersøen.
Geografisk udbredelse:
EUROPA: Østrig, Bulgarien, Korsika, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Portugal, Rumænien, Sicilien, Spanien, Jugoslavien og Rusland.
ASIEN: Bangladesh, Bhutan, Burma, Cambodja, Kina, Cypern, Indien, Indonesien, Iran, Israel, Jammu og Kashmir, Japan, Laos, Libanon, Malaysia, Pakistan, Filippinerne, Saudi-Arabien, Sri Lanka, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Vietnam, Rusland.
Mellembælte i Rusland (hovedsageligt steppe og sydlige del af skovområde i den europæiske del), Nordkaukasus, Sydsibirien, Fjernøsten (Amur og Sakhalin-regioner, Khabarovsk og Primorskii-territorierne).
Østeuropa: Baltiske stater, Hviderusland, Ukraine, Moldavien, Transkaukasien, Kasakhstan, Mellemasien.
Nordafrika, Mellemøsten, Indien, Kina, Korea, Japan, Sydøstasien.
AFRIKA: Aldabra Islands, Algeriet, Botswana, Canary Islands, Cape Verde Islands, Comoro Islands, Egypt, Ethiopia, Ghana, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauritius, Marokko, Nigeria, Principe, Réunion, São Tomé, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Sydafrika, Sudan, Tanger, Uganda.
Introduceret i Australien og Amerika.
Referencer:
http://www.agroatlas.ru/en/content/pests/Etiella_zinckenella/index.html
Kuznetsov, VI, red. 1999. Insekter og mider - skadedyr af landbrugsplanter, V. 3. Lepidoptera, del 2. St. Petersborg: Nauka. 407 s. (på russisk)
Meshalova, 1953. Limabean pod-borer og dens kontrol. I: Voprosy selektsii i agrotekhniki soi v SSSR. Sbornik nauchno-issl. rabot Vses. In-ta soi i kleshcheviny. Moskva: Gos. Izd-vo sel'skokhoz. lit., s. 137-145 (på russisk)
1. Fynske fund: NG4852 Stavrby Skov, 1 hun 13.-19.viii.2019 (Otto Buhl, Leif Jensen).
Et væsentligt skadedyr rundt om i verden.
Udpræget migrant i DK.
Ovenstående billede er af ukendt østeuropæisk afstamning.
Kropslængde 8-11 mm, vingefang 19-27 mm.
Forvinge er gul- eller brungrålig med karakteristisk lys stribe langs forkanten, og med orange plet på vingens basale tredjedel med mørk kant.
Bagvinge er lysegrå med mørke årer og mørk dobbeltlinje i sømmen; frynser er lange og lyse i farve.
Larven lever af bælgplanters frø, og er varierende i farver fra beskidt grøngrå, lysbrunlig stribet til rødlig; kropslængde til 15-22 mm.; nogle larver i hver generation går i diapause. Puppen er blank, lysbrun, fint punkteret og 7-10 mm i længde; kokon er tæt, hvid og dækkes normalt med jordpartikler.
Antallet af generationer pr. år når 3 i Rusland, den tredje generation kan være partiel; arten overvintrer som larve. Udvikling fra æg varer 4-21 dage, af larven 19-40 dage, af puppen 12-18 dage, afhængigt af temperaturen. Under varmere himmelstøj kan den nå 7 generationer.
Arten er konstateret på mere end 80 arter af dyrkede og vilde bælgplanter (Fabaceae), forskellige bønner herunder sojabønner og hestebønner, ærter, linser, lupiner, akacie, kløver, lucerne og krageklo. Larven flytter sig let fra bælg til bælg.Forvinge er gul- eller brungrålig med karakteristisk lys stribe langs forkanten, og med orange plet på vingens basale tredjedel med mørk kant.
Bagvinge er lysegrå med mørke årer og mørk dobbeltlinje i sømmen; frynser er lange og lyse i farve.
Larven lever af bælgplanters frø, og er varierende i farver fra beskidt grøngrå, lysbrunlig stribet til rødlig; kropslængde til 15-22 mm.; nogle larver i hver generation går i diapause. Puppen er blank, lysbrun, fint punkteret og 7-10 mm i længde; kokon er tæt, hvid og dækkes normalt med jordpartikler.
Antallet af generationer pr. år når 3 i Rusland, den tredje generation kan være partiel; arten overvintrer som larve. Udvikling fra æg varer 4-21 dage, af larven 19-40 dage, af puppen 12-18 dage, afhængigt af temperaturen. Under varmere himmelstøj kan den nå 7 generationer.
Generelt er arten termo- og xerofil, og den er i stand til at overleve i en lang række miljøer.
Økonomisk betydning.
Begnavede, udhulede frø mister deres handelsværdi og bliver uegnede til såning; såning af kornbælgplanter placeret i nærheden af skovbeskyttelsesbælter sammensat af ægte eller falsk akacie er især stærkt beskadiget. Den største skade er synlig i det sydlige Ukraine (inklusive Krim), Nordkaukasus, nedre Volga, hvilket er mindre almindeligt i Moldavien.
Kontrolforanstaltninger: Såning af kornbælgplanter i tidligt optimale perioder; høst henrettet til det rette tidspunkt; 20-25 cm dybde under vinter-pløjning; rumlig isolering fra plantager af ægte og falsk akacie; insekticidbehandlinger kort tid før larven trænger ind i bælgene; resistente sorter.
Prognosering opnås ved hjælp af sexferomonfælder.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Otto og Leif har haft en lysfælde opsat i 2019 i den sydlige del af Stavrby Skov lidt øst for et af Middelfart Kommunes pesticidvandværker, hvorfra vi fik leveret strøm. Skoven er nyligt blevet opkøbt af kommunen og har i tidens løb under privat eje kun haft besøg af få fynske entomologer på mest dag-aftenture; fx Niels Pedersen i 1942-43 i området ved Rudbæks Banke, Strib syd og sikkert også skovens nordlige del; mens den sydlige del af skoven især ved den nye Lillebæltsbro blev afsøgt af Henning Jönsson i årene 1983-85. Stavrby Skov er således et helt ubeskrevet blad med hensyn til egentlig lyslokning, som ikke har været praktiseret i denne skov.
Fælden var placeret ovenfor en sydvest-vendt skrænt med et fugtigt engareal nedenfor, samt skærmet af en nåletræsbevoksning mod nord. Hele området har karakter af blandet løvskov med vekslende partier i et meget kuperet terræn med fugtige partier i lavningerne.
Vi har den procedure, at Leif fjerner alle macros fra fangsten umiddelbart efter fælde-tømning, – og ’bundfaldet’ bliver efter aftale nedfrosset til mig for nærmere eftersyn af micros og andre ordener blandt andet fluer, vårfluer, bred-/randtæger, guldsmede, netvinger, bier, hvepse og cikader.
I ’bundfaldet’ fra en tømning af fælden blev der nu den 27. februar 2020 konstateret et eksemplar af ovennævnte afbillede art i en noget ussel forfatning. Det var helt klemt sammen med vårfluer, myg, biller, fluer og småmicros og ovenikøbet med fedtende bagkrop og sammenklappede vinger. Kun på grund af, at den ene forvinges markante lyse streg var synlig, blev dyret opdaget i ’bundfald’ fra perioden 13.-19. august 2019. Det er ikke lige sjovt at kigge ’bundfald’ igennem efter sådan en fugtig 2019, men denne gang var der dog en gevinst skjult i mængden, nemlig en Etiella zinckenella, - den er gemt som belæg, men kunne være kønnere, selv om det lykkedes også at få bagvingerne foldet ud.
Eksemplaret er 1. fynske fund af denne migrant, der oftest ses i de sydøstlige DK-landsdele.
Det 1. fund i DK af arten blev gjort af Gorm Pallesen, 27.07.1969 i Boderne på Syd-Bornholm – pudsigt nok samme nat, hvor jeg sad mellem klipperne på østkysten i Svenskehavn og fangede Hydraecia nordstroemi !!
- og Warszawapagten holdt flådeøvelse i Østersøen.
Geografisk udbredelse:
EUROPA: Østrig, Bulgarien, Korsika, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Portugal, Rumænien, Sicilien, Spanien, Jugoslavien og Rusland.
ASIEN: Bangladesh, Bhutan, Burma, Cambodja, Kina, Cypern, Indien, Indonesien, Iran, Israel, Jammu og Kashmir, Japan, Laos, Libanon, Malaysia, Pakistan, Filippinerne, Saudi-Arabien, Sri Lanka, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Vietnam, Rusland.
Mellembælte i Rusland (hovedsageligt steppe og sydlige del af skovområde i den europæiske del), Nordkaukasus, Sydsibirien, Fjernøsten (Amur og Sakhalin-regioner, Khabarovsk og Primorskii-territorierne).
Østeuropa: Baltiske stater, Hviderusland, Ukraine, Moldavien, Transkaukasien, Kasakhstan, Mellemasien.
Nordafrika, Mellemøsten, Indien, Kina, Korea, Japan, Sydøstasien.
AFRIKA: Aldabra Islands, Algeriet, Botswana, Canary Islands, Cape Verde Islands, Comoro Islands, Egypt, Ethiopia, Ghana, Kenya, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauritius, Marokko, Nigeria, Principe, Réunion, São Tomé, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Sydafrika, Sudan, Tanger, Uganda.
Introduceret i Australien og Amerika.
Referencer:
http://www.agroatlas.ru/en/content/pests/Etiella_zinckenella/index.html
Kuznetsov, VI, red. 1999. Insekter og mider - skadedyr af landbrugsplanter, V. 3. Lepidoptera, del 2. St. Petersborg: Nauka. 407 s. (på russisk)
Meshalova, 1953. Limabean pod-borer og dens kontrol. I: Voprosy selektsii i agrotekhniki soi v SSSR. Sbornik nauchno-issl. rabot Vses. In-ta soi i kleshcheviny. Moskva: Gos. Izd-vo sel'skokhoz. lit., s. 137-145 (på russisk)
