Begivenheder
Navigation
artikel
Et sjældent besøg på Fyn af spinderen Dicallomera fascelina (L.)
Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.1 2002
Af Otto Buhl
De eneste fynske fund vi kender til af nævnte større spinder ligger helt tilbage omkring år 1900. Arten blev af Peter Jørgensen, Sønderby v. Assens meldt som talrig på lyngbakker mellem Sønderby og Voldtofte, men uden årstalsangivelse. Vi ved imidlertid, at Jørgensen udvandrede til Argentina i 1906, så hans angivelse ligger altså tidligere end dette år; i årene ca. 1892-1905 levede han som gårdejer i Sønderby. Derpå ledsagede han Jensen-Haarup på dennes 2. Argentina-rejse og forblev herefter i Argentina og senere i Paraguay, hvor han købte sig en estancia.
Ellers foreligger kun meldinger fra egnen ved Fåborg og ”Lyngbakkerne” 1898-1899 af Carl Sofus Larsen, hvor det drejer sig om klækkede enkelteksemplarer.
Dicallomera fascelina (L.) han - NEJ: NJ89 Hulsig, 25.vi.1978 (O. Buhl). Vingefang 43 mm.
Foto OB
Sommerfuglen er udbredt i vore nabofaunaer og går i Skandinavien mod nord op i Lapland. I Danmark er dyret udbredt på Jyllands hedestrækninger helt ud i klitterne også på Fanø og Læsø, men findes kun på få lokaliteter i Østdanmark. Flyvetiden ligger fra medio juni til primo august.
Larven overvintrer som lille; den karakteristiske larve med de i alt 6 ryg-hårpensler kan findes både efterår og forår på Hedelyng, Gyvel, Hvidtjørn og forskellige slags Pil – både høje og lave typer. Den er voksen i løbet af maj måned og er ikke vanskelig at klække, men der kan være mange parasiterede larver af både snyltefluer og -hvepse. De større hun-larver kan endnu findes til hen mod slutningen af maj.
Den 8. juli 2001 fandt Ole Hempler et pænt eksemplar af D. fascelina i sin giftfri fælde i Sandholt-Lyndelse. Endnu et eksempel på, at der kan findes gode dyr ved stædigt at have sin lampe tændt på en måske tilsyneladende ret uinteressant plads, før eller siden kommer der et rigtig sjovt og interessant dyr til lyset – eller flere. Han har således også fundet Hypena crassalis i sin fælde i 2001.
Ole har gjort det før, man husker især Achlya flavicornis (L.) fra 1994 & 1995 (Meddelelser, 1995/1, s. 9), så vi venter spændt på, hvad det næste mon kan blive.
Dyret fra Sandholt-Lyndelse er temmelig sikkert ikke et indfødt fynsk eksemplar, da de få frimærkestore lyngstykker, vi har tilbage på Fyn, vist langt fra kan friste D. fascelina.
Hvorfra dyret kan være kommet til Fyn må forblive et åbent spørgsmål.
Af Otto Buhl
De eneste fynske fund vi kender til af nævnte større spinder ligger helt tilbage omkring år 1900. Arten blev af Peter Jørgensen, Sønderby v. Assens meldt som talrig på lyngbakker mellem Sønderby og Voldtofte, men uden årstalsangivelse. Vi ved imidlertid, at Jørgensen udvandrede til Argentina i 1906, så hans angivelse ligger altså tidligere end dette år; i årene ca. 1892-1905 levede han som gårdejer i Sønderby. Derpå ledsagede han Jensen-Haarup på dennes 2. Argentina-rejse og forblev herefter i Argentina og senere i Paraguay, hvor han købte sig en estancia.
Ellers foreligger kun meldinger fra egnen ved Fåborg og ”Lyngbakkerne” 1898-1899 af Carl Sofus Larsen, hvor det drejer sig om klækkede enkelteksemplarer.
Dicallomera fascelina (L.) han - NEJ: NJ89 Hulsig, 25.vi.1978 (O. Buhl). Vingefang 43 mm.
Foto OB
Sommerfuglen er udbredt i vore nabofaunaer og går i Skandinavien mod nord op i Lapland. I Danmark er dyret udbredt på Jyllands hedestrækninger helt ud i klitterne også på Fanø og Læsø, men findes kun på få lokaliteter i Østdanmark. Flyvetiden ligger fra medio juni til primo august.
Larven overvintrer som lille; den karakteristiske larve med de i alt 6 ryg-hårpensler kan findes både efterår og forår på Hedelyng, Gyvel, Hvidtjørn og forskellige slags Pil – både høje og lave typer. Den er voksen i løbet af maj måned og er ikke vanskelig at klække, men der kan være mange parasiterede larver af både snyltefluer og -hvepse. De større hun-larver kan endnu findes til hen mod slutningen af maj.
Den 8. juli 2001 fandt Ole Hempler et pænt eksemplar af D. fascelina i sin giftfri fælde i Sandholt-Lyndelse. Endnu et eksempel på, at der kan findes gode dyr ved stædigt at have sin lampe tændt på en måske tilsyneladende ret uinteressant plads, før eller siden kommer der et rigtig sjovt og interessant dyr til lyset – eller flere. Han har således også fundet Hypena crassalis i sin fælde i 2001.
Ole har gjort det før, man husker især Achlya flavicornis (L.) fra 1994 & 1995 (Meddelelser, 1995/1, s. 9), så vi venter spændt på, hvad det næste mon kan blive.
Dyret fra Sandholt-Lyndelse er temmelig sikkert ikke et indfødt fynsk eksemplar, da de få frimærkestore lyngstykker, vi har tilbage på Fyn, vist langt fra kan friste D. fascelina.
Hvorfra dyret kan være kommet til Fyn må forblive et åbent spørgsmål.
