Fynske Insekter - Sommerfugle, Guldsmede, Svirrefluer m.m.
Fyn
->Begivenheder
artikel
Oversigt over vejret i Danmark sæsonen 2003.
Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.2 2003
af Otto Buhl - (iflg. DMI’s oplysninger)


Januar 2003
Underskud af nedbør og sol.
Med en månedsmiddeltemperatur for landet som helhed på 0.2°C, kom temperaturen kun lidt over normalgennemsnittet på 0.0°C for perioden 1961-90.
Månedens højeste temperatur 9.8°C blev målt ved Roskilde den 28., og månedens laveste temperatur på -21.0°C blev registreret i Midtjylland om morgenen den 7. januar.
Nedbørsgennemsnittet ud over landet blev på 48 mm (normalt 57 mm).
33 soltimer i København - normalt 43 timer; altså et underskud på 10 soltimer.

Februar 2003
Meget tør og forholdsvis kold.
Måneden blev mere end 1oC koldere end normalen over perioden 1961-90.
Månedsmiddeltemperaturen for landet som helhed blev -1.2°C mod normalen 0.0°C.
Månedens højeste temperatur 9°C blev målt i Midtjylland den 24., og den laveste temperatur -13°C blev målt om morgenen den 18. i Skrydstrup.
Nedbørsgennemsnittet ud over landet blev 12 mm (mest som sne), og det er mindre end en tredjedel af normalnedbøren, som er på 38 mm.
84 soltimer i København er 16 soltimer over normalen på 68 timer.

Marts 2003
Solrig, tør og forholdsvis varm.
Månedsmiddeltemperaturen blev 3.4°C, hvilket er 1.3°C over normalgennemsnittet for perioden 1961-1990. Månedens højeste 17°C blev registreret i Sønderjylland den 29., mens månedens laveste temperatur, -7°C, blev målt natten til den 24.
Nedbørsgennemsnittet blev for hele landet 17 mm eller kun 37 % af normalgennemsnittet, som er 46 mm. Mest nedbør fik Ringkøbing Amt med 22 mm i gennemsnit (normalt 54 mm), mens der kun faldt 9 mm i gennemsnit over Storstrøms- og Vestsjællands Amter.
186 soltimer i København er 69 soltimer eller næsten 60 % over normalgennemsnittet på 117 timer.

April 2003
Temmelig varm og solrig - og våd til sidst.
Månedsmiddeltemperaturen blev 7.1°C, hvilket er 1.4°C over normalgennemsnittet for perioden 1961-1990. Månedens højeste temperatur 22°C blev målt i Midtjylland den 23., og månedens laveste temperatur –9°C blev ligeledes målt i Midtjylland natten til den 8. april.
Nedbørsgennemsnittet blev 58 mm ud over landet, hvor normalen er 41 mm. Frem til den 25. var der kun faldet 12 mm i gennemsnit over landet. Nordjyllands Amt fik mest nedbør med omkring 80 mm i gennemsnit (normalen her 38 mm), mens Storstrøms Amt fik mindst med omkring 33 mm i gennemsnit (normalen er her 39 mm).
249 soltimer i København mod normalt 185 timer, det er 64 soltimer eller 35% over normalgennemsnittet.

Maj 2003
Våd og forholdsvis varm.
Månedsmiddeltemperaturen blev 11.4°C, hvilket er 0.6°C over normalgennemsnittet for perioden 1961-1990. Månedens højeste temperatur 26°C blev målt på Bornholm den 25. og månedens laveste –1°C blev målt i Tirstrup tidligt om morgenen den 17.
Nedbørsgennemsnittet blev 74 mm mod normalen på 48 mm, altså over 50% eller 26 mm i overskud. Mest nedbør fik Ribe Amt med omkring 87 mm i gennemsnit, mens Bornholm fik ca. 30 mm i gennemsnit.
261 soltimer i København er 12 soltimer mere end normalt. Der var mest sol i landets østlige egne.

Juni 2003
Temmelig våd og varm.
Månedsmiddeltemperaturen blev 15.8°C, hvilket er 1.5°C over normalgennemsnittet på 14.3°C for perioden 1961-1990. Højeste temperatur på 28°C blev målt i Sønderjylland den 4., og den laveste temperatur 5.0°C blev målt den 17. ved Roskilde.
Nedbørsgennemsnittet blev 80 mm mod normalen på 55 mm, altså 25 mm eller 45% over normalen. Mest nedbør fik Viborg Amt med omkring 110 mm i gennemsnit, mens Bornholm fik mindst med omkring 37 mm.
285 soltimer i København mod normalt 259 timer - 26 soltimer over normalen.

Juli 2003
Varm og solrig, men lidt fugtig.
Månedsmiddeltemperaturen blev 18.1°C, hvilket er 2.5°C over normalgennemsnittet. Det er 1 grad mere end juli 2002 men langt fra rekorden på 19.5°C fra juli 1994.
Midt i måneden blev der registreret tropenætter.
Månedens laveste temperatur på 8.1°C blev målt sidst på natten til den 14. i Midtjylland. En så høj laveste minimumstemperatur for juli er ikke målt før. I 2002 var den på 7.5°C.
Nedbørsgennemsnittet blev 73 mm mod normalen på 66 mm, men nedbøren var meget ulige fordelt med skybrud og torden. Mest fik Nordjylland og mindst på Bornholm.
295 soltimer i København mod normalt i gennemsnit 244 timer - altså 51 timers soloverskud.

August 2003
Varm, solrig og tør.
Månedsmiddeltemperaturen blev 17.7°C, hvilket er 2.0°C over normalgennemsnittet for perioden 1961-1990. Den højeste temperatur på 31°C blev målt ved Randers den 8., mens den laveste på 1.3°C blev målt natten til den 28. i Midtjylland.
Nedbørsgennemsnittet blev 41 mm mod normalen på 67 mm, hvilket er et underskud på 26 mm.
Variationen ud over landet var stor. Ribe Amt fik ca. 63 mm, mens Storstrøms Amt fik 25 mm i gennemsnit.
304 soltimer i København er 71 soltimer eller 30% over normalen på 233 timer.

September 2003
Temmelig varm, solrig og tør.
Månedsmiddeltemperaturen blev 14.0°C, hvilket er 1.3°C over normalen, som er 12.7°C. Den højeste temperatur blev 27-28°C, som måltes i Sønderjylland den 22. Månedens laveste temperatur blev registreret natten til den 1. oktober. I Østjylland kom temperaturen ned på –1°C.
Nedbørsgennemsnittet blev kun 39 mm mod normalens 73 mm, det er kun 53% af det normale. Mest nedbør faldt i NEZ med 50 mm i gennemsnit, mens der på Fyn kun faldt omkring 25 mm i gennemsnit.
215 soltimer i København er 36% over normalen på 158 soltimer.