artikel
Prydvingen Batia lunaris (Hw.) - også fundet på Fyn
Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.2 2001
Af Otto Buhl
Slægten Batia indeholder nu 3 arter i Danmark, nemlig lambdella, internella og lunaris, hvoraf de to sidstnævnte mest ligner hinanden, og deres larver har ens levevis.
B. lunaris blev meldt som ny for Danmark i Ent. Medd. 1999: 107, da arten blev fundet i antal i Nakskov i perioden 6.-13.vii.1998 af Poul Szyska. Året efter blev larven eftersøgt og fundet samme sted i antal i maj måned.
På lyset i haven i Stige har jeg af slægten Batia taget 1 stk. 1984, 2 stk. 1995, 1 stk. 2000 og 9 stk. 2001. Efter fundet i Nakskov havde jeg dyrene fra og efter 1995 mistænkt for evt. at kunne være den nye art lunaris og ikke internella. De to eksemplarer fra 1995 blev desværre meldt som internella i Ent. Medd. 1996: 281.
Da det er vanskeligt, at adskille de to arter blot på udseendet, fordi der kun er få og tilmed varierende kendetegn, er det reelt kun størrelsen på dyret og evt. den mere eller mindre kraftige mørke skygge langs forvingekanten samt den variante mørktfarvede sømdel, som kan antyde, at det nok er en bestemt art, det drejer sig om. B. internella har klart det største vingefang på 11-13 mm, men der findes vel også små eksemplarer hos den art, som hos andre arter sommerfugle. B. lunaris har vingefang på 9 –11 mm.

Batia internella Jäckh. – EJ: NH93 Femmøller, 26.vi.1988 (O. Buhl). Vingefang 11,5 mm.
Foto OB
Jeg har mange Batia internella fra Femmøller på Djursland, men derfra og så sige på baggrund af de 3 stk. fra Fyn i 1995 og 2000, at de er B. lunaris, er der et spring, så ens er arterne. For at være helt sikker på bestemmelsen, var der altså ikke andet at gøre end at skille dyrene ad og se på genitalierne, og det er så gjort nu.
Præparaterne afslører, at mit første fynske Batia-eksemplar fra Stige, 30.vii.1984, ganske som ventet på grund af dyrets størrelse, er en internella, og arten blev også meldt som ny for Fyn i Ent. Medd. 1987: 48.
Mine følgende 12 Batia-eksemplarer, fundet på lyset i Stige i 1995 og senere, er derimod den nyindvandrede art Batia lunaris, og de har følgende data: 2 stk. 19.vii. og 1.viii.1995 1 stk. 18.vii.2000 2 stk. 6.vii., 1 stk. 27.vii, 3 stk. 28.vii., 2 stk. 2.viii. og 1 stk. 23.viii.2001
Sommerfuglen er sandsynligvis kommet tilflyvende over Østersøen, da den er kendt fra det østlige Tyskland helt op til Østersøen, samt i Polen; ellers er den i den nærmeste omegn kendt fra Belgien, Holland og Storbritannien, hvorfra den selvfølgelig også kan være kommet.

Batia lunaris (Hw.) – F: NG8944 Stige, 6.vii.2001 (leg. O. Buhl). Vingefang 9,5 mm.
Foto OB.
Dyret er øjensynligt kommet til landet i begyndelsen af 1990’erne, og de mange eksemplarer fra 2001 tyder på en yderligere opformering i min allernærmeste omegn. Fundet i Nakskov indikerer også, at arten tilsyneladende optræder meget lokalt.
Larven lever på algebegroet bark under et godt camoufleret spind på grene og stammer af mange vækster. Spindet er mørkt, da det bliver dækket med larveekskrementer og lavrester.
Hvem husker i øvrigt ikke årstallet 1995, der var året med mængder af Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) i landet, da den invaderede landet i den kraftige sydøstenvind? De 2 fynske eksemplarer af Batia lunaris fra min have i Stige i 1995 er indtil videre de ældste verificerede eksemplarer fra Danmark.
Litteratur: Palm, Eivind, 1989. Nordeuropas Prydvinger. Danmarks Dyreliv 4. København.
Szyska, Poul, 2000. Batia lunaris Hw. fundet ny for Danmark… Lepidoptera, 2000: 282.