Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.1 2004
Af Otto Buhl


Som det sikkert er mange bekendt, så opfører denne art sig langt fra 'efter bogen'. Derfor kommer her nogle flere synspunkter og betragtninger om Skovblåfugl (C. argiolus) i tilknytning til artiklen i 'Lepidoptera', bd. 8, nr. 6, 2003.

Fra fynsområdet er de første meldinger om C. argiolus to 2. generationsdyr fra Kirkeby Skov, 31.vii.1939 (K. Groth) og Svanninge Bakker, 14.viii.1939 (C. S. Larsen); siden har vi mest haft sommerfuglen på Sydfyn, hvor kerneområderne har været Svanninge Bakker, Gerup Skov, Brændegård Sø, Arreskov Sø og Snarup Mose, typisk i skovmoser med Tørst (Frangula alnus), på hvis spæde blade larverne starter opvæksten. Nordligst ved Hesselagergård på Østfyn og Lunge Bjerge og Ørslev Bjerge på Vestfyn og også meldt fra Næbbeskov på Langeland og Ærø. Det første fund fra Nordfyn var i Eskildstrup, 1984 og siden mange andre steder udenfor bymæssig bebyggelse.

I de sidste 10-15 år er argiolus imidlertid også begyndt at flyve i byerne, hvor der bestemt ikke gror Tørst, her lever dens larver på Vedbend (Hedera helix) og måske Kristtorn (Ilex aquifolium) - et noget mystisk fænomen, der er spekuleret meget over de senere år. Her er en oversigt over forløbet af fynske bymeldinger : 1992 Assens, 1994 Odense og Bogense, 1996 Svendborg og Fåborg, 1998 Middelfart, 2000 Nyborg, 2003 Kerteminde og Ærøskøbing.


Have-argiolus hun fouragerer på Merian.
Foto OB

De efterfølgende tal angiver, hvad jeg personligt har observeret af argiolus de sidste 11 år, og der er så vidt muligt alle årene taget højde for gengangere i Stige, da der ikke er meget ved at tælle samme dyr flere gange om dagen, hvis det kan undgås. Der er derfor kun noteret mere en ét dyr pr. dag, hvis flere dyr har fløjet rundt samtidigt i haven. Trods det kan der selvfølgelig godt være gengangere, der har fløjet over flere dage.

1993.	Stige, i alt 3 stk. 27.iv., 28.iv. og 30.iv. - Første år arten ses i haven !
1994.	Stige, 7 stk. 30.iv.-10.v. - ingen set i 2. gen. !
	Snarup Mose, ca. 40 stk. 14.v. og ca. 20 stk. 21.v.
1995.	Stige, 19 stk. 2.v.-12.vi.
	Stige, 13 stk. 15.vii.-5.viii. - samt 1 stk. 16.x. - Rubjerg Skov, 22.ix.
1996.	Stige, 33 stk. 23.iv.-28.v.
	Stige, 41 stk. 28.vii.-20.viii. - samt 1 stk. 8.ix. på snebærblomster
	Næbbeskov, 1 stk. på Hjortetrøst 19.viii.
1997.	Stige, 32 stk. 12.v.-18.v. (Vorterod)
	Snarup Mose, 10 stk. 30.v.1997
	Agernæs Storskov, 1 stk. på kristtornblomster 2.vi.1997
	Stige, 3 stk. 28.-29.vii.
1998.	Stige, 73 stk. 1.v.-30.v.
	Ravnebjerg, 1 stk. 8.v.
	Stige, 7 stk. 16.vii.-10.viii.
	Lunge Bjerge, 5 stk. 10.viii.
1999.	Stige, 2 stk. 30.iv. og 14.v.
	Stige, 1 stk. 26.vii.
2000.	Stige, 36 stk. 21.iv.-8.vi.
	Stige, 24 stk. 10.vii.-21.viii.
	Søhus, 1 stk. 20.vii.
2001.	Stige, 43 stk. 2.v.-15.vi.
	Stige, 12 stk. 27.vii.-13.viii.
2002.	Stige, 43 stk. 20.iv.-27.v.
	Langesø Ruehede Skov, 1 stk. 10.v.
	Søhus, 1 stk. 11.v.
	Stige, 10 stk. 15.vii.-29.vii.
2003.	Stige, 40 stk. 22.iv.-2.vi.
	Søndersø Skov, 1 stk. 11.v.
	Stige, 13 stk. 9.vii.-10.viii.
	Søhus, 1 stk. 30.vii.

Tidligere end 1993 blev Skovblåfugl her på Fyn altid knyttet sammen med Tørst. Sommerfuglen fløj fortrinsvis i moser og ved skovkanter i tilknytning til moser, hvor vi vidste, planten groede, eller der var mulighed herfor. Om den kan eller også lever på andet i de områder langt fra bymæssig bebyggelse, foreligger der ingen meldinger om.
Jeg har således observeret arten mange år på dens klassiske fynske lokalitet NG91 Snarup Mose, hvor sommerfuglen blev fundet først af C. S. Larsen i 1940. Jeg har fx set omkring 40 stk. 14.v.1994, samt igen set ca. 20 stk. imagines 21.v.1994 - også æglæggende hunner - og indsamlet 19 æg på de nye blade i skudspidserne af Tørst og klækket argiolus.


Et par larver af argiolus på Tørst (Frangula alnus).
F: NG9212 Snarup Mose, e.o. 21.v.1994 (O. Buhl)
Foto OB

Året før har jeg observeret en æglæggende hun flyvende omkring buske af Tørst på vældbund i EJ: NG29 Kollemorten Krat, 9.v.1993. Herfra blev arten også klækket fra hjembragte æg i skudspidserne.

I Stige har jeg en plantet en nu over 2 m høj fyldig og blomstrende Tørst voksende centralt i haven, men ingen af de omkringflyvende ’have-argiolus’ har nogensinde vist interesse for busken eller blot sat sig på et af dens blade i solen. De har altid foretrukket bladene af Rhododendron lige ved siden af, men dem er der altså ikke larver på !! Også et varmt hjørne med en gul Kaprifolium har kun været et yndet opholdssted i solen.

Her i haven fouragerer de - samt sørger for typens fortsatte eksistens. Foto OB

Hvad artens larver lever på her i Stige, har jeg således ingen direkte viden om, da jeg hverken har de ofte nævnte værter Vedbend eller Kristtorn lige omkring eller set æglægning og fundet larven; men det er jo en fin flyver, og jeg har gode fourageringsmuligheder at byde på her, nemlig henholdsvis Kærmindesøster, Mælkebøtte og Vorterod til 1. gen. og bl.a. Aftenstjerne, Merian og Snebærblomster for 2. gen. - samt gode læforhold ikke at forglemme.

Hyppigheden af 2. generation svinger meget gennem årene, men de sidste 3 år har antallet af 2. gen. ligget på ca. ¼ del af 1. generations antal. Før i tiden, længe før ’have-argiolus’ begyndte at flyve i byerne, var det absolut ikke almindeligt at se 2. gen. af ’skov-argiolus’ i juli-august. Som mine tal viser, svinger tallene meget gennem årene, og arten er jo også påvirkelig af vejrmæssige og andre årsager, - fx var 1999 et meget ringe år for ’have-argiolus’ her i området. 1997, 1998 og 1999 var dårlige år for 2. gen., mens 1. gen. i 1998 var meget talrig. I 1997 viste arten sig kun i én uge i 1. gen., mens den de senere år har fløjet en god måneds tid. Noget peger på, at ’have-argiolus’ er kommet til landet fra sydlige eller sydvestlige egne som Irland, England, Nordfrankrig, Belgien og Holland, hvor arten netop har Kristtorn og Vedbend som værtsplanter. Typen kan have større vandretilbøjelighed end ’Tørst-typen’ har, og denne tilbøjelighed kan være udløst af temperaturstigningen, men typen kan også sagtens være indslæbt som larver eller æg på haveplanter fra disse egne via planteskoler fx fra Holland, som flere arter småsommerfugle også bliver det.

Eller kan det tænkes, at nogle eksemplarer af vor ’Tørst-type’ pludselig begynder at opføre sig så mærkeligt på grund af en genetisk mutation eller den generelle vejrforandring og temperaturstigning, mens resten af dyrene i populationerne ufortrødent fortsætter deres gamle livsform med Tørst ?

Det kan således også dreje sig om en vestlig atlantisk form af argiolus, der i Danmark er stødt sammen med en østlig fastlandsform, som vi har haft i landet i hvert fald siden først i 1900’tallet, hvor den kan være fløjet over Østersøen fra øst eller syd til LFM. Fx Bremersvold, 20.v.1907 (G. B. Rye, coll. C. S. Larsen). (F.& F., 1939: 120 og 1940: 109).
Måske skal vi til at være lidt mere opmærksomme på denne ’oprindelige’ argiolus i skovmoseområderne og holde øje med den, men heldigvis lever de to ’typer’ normalt godt adskilt fra hinanden. På et tidspunkt vil der vel kunne ske en sammenblanding, og forsvinder ’Tørst-typen’ derpå til fordel for dyr med flere eller andre værtsplanter?
Da C. argiolus er en meget udbredt blåfugl, der findes i hele den nordlige halvkugles tempererede og subtropiske områder, kan det jo egentlig ikke undre, om der skulle være udviklet forskellige typer af arten med smag for forskellige værtsplanter. Hvad mon Skovblåfugl lever på i fx Tunis ?