artikel
Småsommerfuglen Scrobipalpa proclivella (Fuchs) er nu også kendt fra det fynske område
Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.1 2002
Af Otto Buhl
Sommerfuglen vækker ikke ligefrem opsigt med sin, efter menneskelig smag, dæmpede farvesammensætning og lille størrelse; samtidig er det heller ikke en art, der har det med at føre sig frem ved at flyve rundt.
I Danmark er arten kun kendt fra nogle steder på Bornholm, fra Albuen ved Nakskov Fjord og fra Brunddragene på det sydligste Lolland samt nu fra Fyn ved vejen til Helnæs ved Vejle Grave før Gammel Agernæs.
Artens optræden følger nøje værtsplantens udbredelse i landets sydligste egne. Det drejer sig om Have-Malurt (Artemisia absinthium), der forekommer spredt i kystnære områder omkring bebyggelser, på strandvolde og strandoverdrev ved småhavne og oplægspladser eller ved fiskeres gamle garnpladser. Det er oprindelig en indført og senere forvildet plante, der kan forekomme temmelig almindeligt i Nordjylland og på Bornholm.
Det er en ret kraftig plante med en højde på 50-100 cm, der virker glinsende af tiltrykte silkehår. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med lancetformede, butte afsnit. Planten har stærk aromatisk duft.
Proclivella’s larver lever på bladenes yderste afsnit, afsnittene foldes sammen til små rør og heri lever den grønne larve, mens bladene begnaves. Efterhånden som larven vokser, skifter den bolig, og den er voksen hen i september måned. På den fynske lokalitet vokser planterne mest på noget, der minder om tør strandeng, men også på noget mere lignende strandoverdrev samt ved fiskernes garnplads.
Larven var talrig på læsteder i bevoksningen af værtsplanter i september 2000. De klækkede uden at være synligt snyltede i foråret 2001.
S. proclivella blev fundet første gang i distrikt F af Benny Jørgensen ved Brunshuse i 1998.

Scrobipalpa proclivella (Fuchs) – F: NG6217 Brunshuse, Vejle Grave, e.l. 23.IX.2000,
Have-Malurt (Artemisia absinthium) (O. Buhl). Vingefang: 11 mm.
Foto OB.

Begivenheder
Navigation