Begivenheder
Navigation
artikel
Status over den typiske migrantpyralide Palpita vitrealis (Hb.) (syn.: Glyphodes unionalis (Hb.) = Palpita unionalis (Hb.))
Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.1 2002
Af Otto Buhl
Nævnte art har et vingefang på omkring 3 cm og er meget karakteristisk og konstant i sit udseende med halvgennemsigtige vinger, som er silkeagtigt hvide med et metallisk skær. På forvingernes forkant løber et brunt, smalt bånd fra hoved til vingespids. Både for- og bagvinger har en lille sort midtplet, og bag den brune vingeforkant findes 3-4 små sorte pletter; yderligere er alle 4 vinger forsynet med sorte sømpletter.
Klækket eksemplar fra F: NG8944 Stige, november 2006 (O. Buhl).
Foto OB
Det temmeligt store og karakteristiske dyr blev for første gang registreret fra Danmark ved et fund gjort af fyrmester E. Lund fra Hammeren Fyr på Bornholm den 23.x.1930. Han samlede dyr ind til Sigfred Knudsen, hvorved dyret havnede i dennes samling.
2. danske eks. var også fra Bornholm, nemlig Rønne, 2.x.1937 (J. C. Jensen).
3. eksemplar blev meldt fra NEZ: Holte, 30.x.1953 (F. Schepler).
Det var altså blevet til 3 fund på 23 år, og arten var nået frem til det østlige Sjælland, og 2. og 3. stk. var taget med hen-holdsvis 7 og 16 års mellemrum.
Næste gang arten meldes er 1966, altså 13 år senere, men det var så til gengæld med 5 stk. - igen fra B, men nu også fra F og EJ. Fundene ligger fra 8.-21. oktober, hvor det tidligste fund er fra EJ: Fløjstrup og det sidste fra B: Saltuna. Undertegnede var selv involveret, da jeg fik fat i 2 af 3 observerede eksemplarer omkring lamperne ved Fyns Hoved (Horseklint) den 15. oktober. Der må have været et kraftigt indtræk af arten over landet det efterår.
Bortset fra et indendørs fund fra EJ: Stensballe, 1974 bliver arten efter 1966 først meldt fra NEJ: Læsø, 1979 og fra LFM: Mellemskov og B: Poulsker, 1981. Det er ret bemærkelsesværdigt, at arten først nu registreres fra LFM.
1982 blev et gevaldigt år for P. vitrealis - eller rettere for samlerne: WJ: 2 stk., NWJ: 1 stk., F: 6 stk., LFM: 13 stk., SZ: 2 stk., NEZ: 2 stk. og B: 3 stk. - i alt 29 eksemplarer!
De fynske fund gøres ved Gulstav, Næbbeskov, Keldsnor, Dinestrup Strand og Lundeborg.
I 1983 migrerede arten igen, men antalsmæssigt kun halvt så voldsomt : NWJ: 1 stk., F: 1 stk., LFM: 11 stk. og B: 1 stk. - i alt 14 eksemplarer.
Efter 1983 går der 6 år uden meldinger, men i 1989 foreligger en melding fra et nyt distrikt, og det er fra SJ (Mommark).
Herefter forløber 10 år frem til 1999 før arten igen meldes, hovedsageligt fra SJ, LFM og B. Fra året meldes i alt om 33 eksemplarer !
Fra sæsonen 2000 meldes et fund fra NWZ: Røsnæs, således at vitrealis nu er meldt fra alle 11 danske faunistiske di-strikter; fra samme år meldes også et enkelt fund fra WJ.
Palpita vitrealis (Hb.) F: NG8944 Stige, 31.viii.2001 (O. Buhl). Vingefang : 30 mm.
Foto OB. (Farvetonen er desværre blevet lidt for gult gengivet.)
I 2001 har arten igen været på farten over Danmark, lige fra WJ til B. Det afbildede eksemplar fra Stige dette år kom til lyset på en ret tidlig dato; de fleste fund gøres ellers i ultimo september eller især hele oktober måned.
Personligt har jeg indtil nu fået tag i 5 fynske eks. gennem årene - henholdsvis ved Fyns Hoved, 1966 og Dinestrup Strand, 1982 & 1983; hertil kommer så nu Stige, 200, hvor der kom et pænt eksemplar til min lampe i haven her i Stige den 31.viii. Jeg må sige, der er stor forskel på at pille et mere eller mindre afslidt dyr op fra en giftfælde, som jeg prøvede i 1982 & 1983, og til at se det flotte, levende dyr ved lyset.
Det er ikke muligt umiddelbart at nævne en lokalitet, hvor vitrealis kan findes; som en typisk migrant er det slet og ret hvor som helst. Men hvis man ser lidt på de enkelte lokalitetsangivelser, vil det tydeligt fremgå, at hovedparten af fund-stederne ligger ved kysterne. Man kan så indvende, at det jo også er her lysfælderne er placeret om efteråret, ja, men det er de netop, fordi natdyrene naturligt flyver langs kysterne på grund af årstidens endnu varme havvand, de flyver ikke gerne ind over det koldere indland. Desuden virker kystlinjer nok også som ledelinjer for nattens flyvere. Vitrealis trækker tilsyneladende ind mod Danmark fra en sydlig til sydøstlig retning, hvorved arten kommer til at optræde mindre talrigt i SJ og WJ, som fundene viser.
Det fremgår også tydeligt af fundlisterne, at vitrealis fanges oftere og mere talrigt nu end før i tiden. Larven angives at leve på Jasmin, Liguster, Forsytia og Oliven, og de to af planterne har vi da nok af her i landet, så måske ender det med, at dyret etablerer faste bestande hos os.
Af Otto Buhl
Nævnte art har et vingefang på omkring 3 cm og er meget karakteristisk og konstant i sit udseende med halvgennemsigtige vinger, som er silkeagtigt hvide med et metallisk skær. På forvingernes forkant løber et brunt, smalt bånd fra hoved til vingespids. Både for- og bagvinger har en lille sort midtplet, og bag den brune vingeforkant findes 3-4 små sorte pletter; yderligere er alle 4 vinger forsynet med sorte sømpletter.
Klækket eksemplar fra F: NG8944 Stige, november 2006 (O. Buhl).
Foto OB
Det temmeligt store og karakteristiske dyr blev for første gang registreret fra Danmark ved et fund gjort af fyrmester E. Lund fra Hammeren Fyr på Bornholm den 23.x.1930. Han samlede dyr ind til Sigfred Knudsen, hvorved dyret havnede i dennes samling.
2. danske eks. var også fra Bornholm, nemlig Rønne, 2.x.1937 (J. C. Jensen).
3. eksemplar blev meldt fra NEZ: Holte, 30.x.1953 (F. Schepler).
Det var altså blevet til 3 fund på 23 år, og arten var nået frem til det østlige Sjælland, og 2. og 3. stk. var taget med hen-holdsvis 7 og 16 års mellemrum.
Næste gang arten meldes er 1966, altså 13 år senere, men det var så til gengæld med 5 stk. - igen fra B, men nu også fra F og EJ. Fundene ligger fra 8.-21. oktober, hvor det tidligste fund er fra EJ: Fløjstrup og det sidste fra B: Saltuna. Undertegnede var selv involveret, da jeg fik fat i 2 af 3 observerede eksemplarer omkring lamperne ved Fyns Hoved (Horseklint) den 15. oktober. Der må have været et kraftigt indtræk af arten over landet det efterår.
Bortset fra et indendørs fund fra EJ: Stensballe, 1974 bliver arten efter 1966 først meldt fra NEJ: Læsø, 1979 og fra LFM: Mellemskov og B: Poulsker, 1981. Det er ret bemærkelsesværdigt, at arten først nu registreres fra LFM.
1982 blev et gevaldigt år for P. vitrealis - eller rettere for samlerne: WJ: 2 stk., NWJ: 1 stk., F: 6 stk., LFM: 13 stk., SZ: 2 stk., NEZ: 2 stk. og B: 3 stk. - i alt 29 eksemplarer!
De fynske fund gøres ved Gulstav, Næbbeskov, Keldsnor, Dinestrup Strand og Lundeborg.
I 1983 migrerede arten igen, men antalsmæssigt kun halvt så voldsomt : NWJ: 1 stk., F: 1 stk., LFM: 11 stk. og B: 1 stk. - i alt 14 eksemplarer.
Efter 1983 går der 6 år uden meldinger, men i 1989 foreligger en melding fra et nyt distrikt, og det er fra SJ (Mommark).
Herefter forløber 10 år frem til 1999 før arten igen meldes, hovedsageligt fra SJ, LFM og B. Fra året meldes i alt om 33 eksemplarer !
Fra sæsonen 2000 meldes et fund fra NWZ: Røsnæs, således at vitrealis nu er meldt fra alle 11 danske faunistiske di-strikter; fra samme år meldes også et enkelt fund fra WJ.
Palpita vitrealis (Hb.) F: NG8944 Stige, 31.viii.2001 (O. Buhl). Vingefang : 30 mm.
Foto OB. (Farvetonen er desværre blevet lidt for gult gengivet.)
I 2001 har arten igen været på farten over Danmark, lige fra WJ til B. Det afbildede eksemplar fra Stige dette år kom til lyset på en ret tidlig dato; de fleste fund gøres ellers i ultimo september eller især hele oktober måned.
Personligt har jeg indtil nu fået tag i 5 fynske eks. gennem årene - henholdsvis ved Fyns Hoved, 1966 og Dinestrup Strand, 1982 & 1983; hertil kommer så nu Stige, 200, hvor der kom et pænt eksemplar til min lampe i haven her i Stige den 31.viii. Jeg må sige, der er stor forskel på at pille et mere eller mindre afslidt dyr op fra en giftfælde, som jeg prøvede i 1982 & 1983, og til at se det flotte, levende dyr ved lyset.
Det er ikke muligt umiddelbart at nævne en lokalitet, hvor vitrealis kan findes; som en typisk migrant er det slet og ret hvor som helst. Men hvis man ser lidt på de enkelte lokalitetsangivelser, vil det tydeligt fremgå, at hovedparten af fund-stederne ligger ved kysterne. Man kan så indvende, at det jo også er her lysfælderne er placeret om efteråret, ja, men det er de netop, fordi natdyrene naturligt flyver langs kysterne på grund af årstidens endnu varme havvand, de flyver ikke gerne ind over det koldere indland. Desuden virker kystlinjer nok også som ledelinjer for nattens flyvere. Vitrealis trækker tilsyneladende ind mod Danmark fra en sydlig til sydøstlig retning, hvorved arten kommer til at optræde mindre talrigt i SJ og WJ, som fundene viser.
Det fremgår også tydeligt af fundlisterne, at vitrealis fanges oftere og mere talrigt nu end før i tiden. Larven angives at leve på Jasmin, Liguster, Forsytia og Oliven, og de to af planterne har vi da nok af her i landet, så måske ender det med, at dyret etablerer faste bestande hos os.
