Begivenheder
Navigation
artikel
Båndfluen Tephritis arnicae (Linné, 1758) - fundet i Himmerland
Fra 'Meddelelser fra Entomologisk Selskab for Fyn' Nr.1 2005
Af Otto Buhl
Som artsnavnet antyder er båndfluen knyttet til den statelige kurvplante Guldblomme (Arnica montana) der hovedsagelig vokser på hedeområder i Jylland.
Tephritis arnicae (L.), hun – NEJ: NJ20 Lundby Hede, e.p. 17.vii.2004 (O. Buhl). Vingespænd 10,5 mm.
Foto OB
Også arter af Gemserod (Doronicum sp.) angives som værtsplanter i Mellemeuropa, men det lever arten vist ikke på hos os, hvor Gemserod er haveplanter.
På Zoologisk Museum i København sidder der 14 ex. i samlingen og på Naturhistorisk Museum i Århus befinder der sig 3 ex. i alt 17 danske eksemplarer fra årene 1926 – 1946 samlet af Carl C. R. Larsen, H. Thamdrup og Hans P. S. Sønderup.
Fluerne er fundet i WJ, NWJ og EJ, henholdsvis Hessellund Hede, Fabjerg og Rom Hede samt Løve.
De gamle funds dateringer virker forvirrende, da både imagines og larver angives på etiketterne fra samme tidsrum i sæsonen.
Sønderup melder således om larver 14., 15., 24. og 27. juli, mens Thamdrup og Larsen har imagines fra 28. juni og 13. og 14. juli.
Jeg eftersøgte derfor selve fluen på de himmerlandske heder mellem Års og Løgstør, nærmere bestemt Lundby Hede, Sønderhøje, 18.vi.2002 - men uden resultat. Sønderups tilsyneladende larvefund bevirkede, at jeg igen tog til samme område den 17.vii.2004 for at eftersøge angrebne blomsterhoveder med larver. Det lykkedes forholdsvis hurtigt, men dog ikke larver, derimod ret store sorte tøndepupper.
Jeg var imidlertid meget usikker på, hvad jeg egentlig havde fundet, da pupperne var temmelig store i forhold til, hvad jeg ellers tidligere havde observeret indenfor båndfluerne. Det angrebne blomsterhoved var i næsten alle tilfælde det midterste og ældste på planten, det var på dette tidspunkt af sommeren helt afblomstret og ofte visnet og delvist faldet fra hinanden. I nogle tilfælde kunne pupperne ses helt frit i resterne af kurven. Der kunne være op til 10-15 pupper, og larverne har i det antal ædt alle frø og kurvindhold samt også været ca. 10 cm nede i stænglen, som derved er blevet let opsvulmet og misfarvet. Af og til kan der sidde nogle få pupper i stænglen, og i de tilfælde er der gnavet et flyvehul i stænglen ca. 1 cm under kurvbunden. I de fleste angrebne blomsterkurve lå alle pupperne i en klump midt i resterne af kurven, selv om larverne også havde været nede i stænglen.
Visnet og opløst blomsterhoved med helt fritliggende fluepupper af T. arnicae.
Angrebet blomst og øvre fortykket stængel med flyvehul. Til højre normal kurv med frø.
Allerede dagen efter på Fyn klækkede de første T. arnicae fra de hjembragte pupper. Fluen har et gennemsnitligt vingespænd på ca. 1 cm og er således en større båndflue og udstyret med ret kraftig krop. Klækningen af fluer, der foregik indendørs, strakte sig over en temmelig lang periode på flere uger.
Den levende flue er meget smukt farvet rosa fra bagpande over skuldre og langs overpladen (notopleuron) til vingefæstet samt langs furen mellem midtplade (anepisternum) og mellemplade (anepimeron) til bagstigme og svingkølle. Rosa farve breder sig også ud ad årerne på vingernes roddel, især ad radialåre 1, til på højde med stigma. Desværre forsvinder den rosa farve efter fluens død og bliver til kun en antydning, hvis man altså kan forhindre fluen i at fedte til, for så forsvinder al farve.
At arnicae er puppe og begynder at klække ca. 20. juli, og det faktum, at jeg ikke kunne finde fluen midt i juni, må sikkert betyde, at moderfluen har fløjet i april-maj måned og lagt æg i plantens hjerteskud med den første blomsterknop, de fremspirende planter af Guldblomme anlægger.
Det er hermed konstateret at Guldblommebåndflue Tephritis arnicae her i landet er på vingerne i august - september. Man kan så spekulere over, om disse fluer er længelevende og i stand til at overvintre som imagines og videreføre arten om foråret; jeg mener der er meget stor sandsynlighed for, at det sker. Som bevis kræves et fund af fluen på en stille dag i februar, marts eller april måned, hvor den kan lokkes frem af mildt vejr og solskin på et beskyttet sted i heden.
Af Otto Buhl
Som artsnavnet antyder er båndfluen knyttet til den statelige kurvplante Guldblomme (Arnica montana) der hovedsagelig vokser på hedeområder i Jylland.
Tephritis arnicae (L.), hun – NEJ: NJ20 Lundby Hede, e.p. 17.vii.2004 (O. Buhl). Vingespænd 10,5 mm.
Foto OB
Også arter af Gemserod (Doronicum sp.) angives som værtsplanter i Mellemeuropa, men det lever arten vist ikke på hos os, hvor Gemserod er haveplanter.
På Zoologisk Museum i København sidder der 14 ex. i samlingen og på Naturhistorisk Museum i Århus befinder der sig 3 ex. i alt 17 danske eksemplarer fra årene 1926 – 1946 samlet af Carl C. R. Larsen, H. Thamdrup og Hans P. S. Sønderup.
Fluerne er fundet i WJ, NWJ og EJ, henholdsvis Hessellund Hede, Fabjerg og Rom Hede samt Løve.
De gamle funds dateringer virker forvirrende, da både imagines og larver angives på etiketterne fra samme tidsrum i sæsonen.
Sønderup melder således om larver 14., 15., 24. og 27. juli, mens Thamdrup og Larsen har imagines fra 28. juni og 13. og 14. juli.
Jeg eftersøgte derfor selve fluen på de himmerlandske heder mellem Års og Løgstør, nærmere bestemt Lundby Hede, Sønderhøje, 18.vi.2002 - men uden resultat. Sønderups tilsyneladende larvefund bevirkede, at jeg igen tog til samme område den 17.vii.2004 for at eftersøge angrebne blomsterhoveder med larver. Det lykkedes forholdsvis hurtigt, men dog ikke larver, derimod ret store sorte tøndepupper.
Jeg var imidlertid meget usikker på, hvad jeg egentlig havde fundet, da pupperne var temmelig store i forhold til, hvad jeg ellers tidligere havde observeret indenfor båndfluerne. Det angrebne blomsterhoved var i næsten alle tilfælde det midterste og ældste på planten, det var på dette tidspunkt af sommeren helt afblomstret og ofte visnet og delvist faldet fra hinanden. I nogle tilfælde kunne pupperne ses helt frit i resterne af kurven. Der kunne være op til 10-15 pupper, og larverne har i det antal ædt alle frø og kurvindhold samt også været ca. 10 cm nede i stænglen, som derved er blevet let opsvulmet og misfarvet. Af og til kan der sidde nogle få pupper i stænglen, og i de tilfælde er der gnavet et flyvehul i stænglen ca. 1 cm under kurvbunden. I de fleste angrebne blomsterkurve lå alle pupperne i en klump midt i resterne af kurven, selv om larverne også havde været nede i stænglen.
Visnet og opløst blomsterhoved med helt fritliggende fluepupper af T. arnicae.
Angrebet blomst og øvre fortykket stængel med flyvehul. Til højre normal kurv med frø.
Allerede dagen efter på Fyn klækkede de første T. arnicae fra de hjembragte pupper. Fluen har et gennemsnitligt vingespænd på ca. 1 cm og er således en større båndflue og udstyret med ret kraftig krop. Klækningen af fluer, der foregik indendørs, strakte sig over en temmelig lang periode på flere uger.
Den levende flue er meget smukt farvet rosa fra bagpande over skuldre og langs overpladen (notopleuron) til vingefæstet samt langs furen mellem midtplade (anepisternum) og mellemplade (anepimeron) til bagstigme og svingkølle. Rosa farve breder sig også ud ad årerne på vingernes roddel, især ad radialåre 1, til på højde med stigma. Desværre forsvinder den rosa farve efter fluens død og bliver til kun en antydning, hvis man altså kan forhindre fluen i at fedte til, for så forsvinder al farve.
At arnicae er puppe og begynder at klække ca. 20. juli, og det faktum, at jeg ikke kunne finde fluen midt i juni, må sikkert betyde, at moderfluen har fløjet i april-maj måned og lagt æg i plantens hjerteskud med den første blomsterknop, de fremspirende planter af Guldblomme anlægger.
Det er hermed konstateret at Guldblommebåndflue Tephritis arnicae her i landet er på vingerne i august - september. Man kan så spekulere over, om disse fluer er længelevende og i stand til at overvintre som imagines og videreføre arten om foråret; jeg mener der er meget stor sandsynlighed for, at det sker. Som bevis kræves et fund af fluen på en stille dag i februar, marts eller april måned, hvor den kan lokkes frem af mildt vejr og solskin på et beskyttet sted i heden.
